Danske Bank dropper købsanbefaling af Ambu efter stor kursstigning

(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Danske Bank skærer anbefalingen af Ambu-aktien til "hold" fra "køb", da banken ikke ser plads til skuffelser set i lyset af selskabets markante kursstigning på det seneste.

Det fremgår af en analyse fra banken.

Ambu-aktien er de seneste tre måneder steget næsten 70 pct., og i hele 2018 er kursen steget 132 pct.

- Vi anser udsigten på kort sigt som værende lovende, da vi ser Ascope (engangskamera til luftvejsundersøgelser, red.) fortsætte sin lovende vækst.

- Men vi vurderer, at den nuværende aktiekurs ikke giver plads til skuffelser i den tidlige lancering på mave- og tarmområdet, skriver Danske Bank i analysen.

Han henviser til, at Ambu er på vej med produkter til markedet inden 2020, der skal kunne bruges til undersøgelser af mave og tarm.

I dag er selskabet store inden for undersøgelser af luftveje, hvor særligt produktet Ascope har vundet frem.

Ambu-aktien falder tirsdag morgen 2,3 pct. til 258,40 kr.

/ritzau/FINANS