Danske aktier blandt de mest stigende i år

Danske aktier er blandt dem, som har klaret sig bedst i verden i år. Men fremgangen er trukket af en række enkelthistorier, og det kan ikke fortsætte, mener eksperterne.

Topchef hos Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, er en af de danske direktører, der har kunnet se en forrygende kursudvikling for selskabets aktie. Fold sammen
Læs mere
Foto: S¿ren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går godt for de danske aktier. En investering på 100 kr. i danske aktier er siden årsskiftet vokset med hele 17 kr.

Det viser en ny opgørelse fra investeringsforeningernes brancheforening InvesteringsForeningsRådet, fremgår det af Morgenavisen JyllandsPosten. Avisen skriver, at til sammenligning er afkastet syv kr. for de globale aktier, 3,75 kr. for europæiske aktier og otte kr. for japanske.



Kun de nordiske aktier og de mere risikable emerging aktier har klaret sig bedre end de danske med afkast på henholdsvis 19,3 kr. og 18 kr. for hver gang, man har investeret 100 kr,

Det er dog for tidligt at række armene alt for meget i vejret, for eksperterne tror ikke på, at tiden med de høje afkast vil fortsætte. Fremgangen har først og fremmest været trukket af en række enkelthistorier, påpeger aktiestrateg i Danske Bank, Morten Kongshaug.

Fremadrettet vil afkastet på de danske aktier komme ned på niveau med de globale aktier, lyder det fra både PFA og Danske Bank.