Dansk velstand trues

Danmark rasler ned på listen over verdens rigeste lande – også selv om vi er tæt på at have en rekordhøj beskæftigelse. Det er produktiviteten i Danmark, den er gal med. Kun Spanien og Italien har klaret sig dårligere end Danmark på dette vigtige område siden 1995.

Danskerne er ikke produktive nok, fastslår Økonomi- og Erhvervs- ministeriet i en ny stor analyse. Og det skal der rettes op på, hvis ikke Danmark skal rasle yderligere ned ad listen over verdens rigeste lande, lyder det fra ministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har et alvorligt problem. Vi er ikke effektive nok. Det står faktisk direkte slemt til med den vigtige produktivitet, altså hvor meget en dansker producerer på en time, uge eller måned. Også selv om netop stigende produktivitet er selve kilden til større velstand og bedre levestandard.

Det er Økonomi- og Erhvervsministeriet, som slår dette fast i en stor analyse, »Den Danske Produktivitetsudvikling,« som offentliggøres i dag.

Det sker netop, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har slået fast, at Danmark frem mod 2020 igen skal være blandt verdens ti rigeste lande. Det er vi ikke længere. Inden for de senere år har både Sverige, Australien, Østrig, Irland og Holland overhalet Danmark i velstand, så vi nu kun er det 11. rigeste land inden for klubben af velstillede OECD-lande.

Der er tilmed udsigt til, at Danmarks placering på listen over verdens rigeste lande bliver endnu mere trist de kommende år. OECD forventer nemlig, at Danmark sammen med Holland får den laveste årlige vækst i velstanden frem mod 2014.

Svag udvikling

Nedturen frem til nu skyldes, at produktionen herhjemme i snit kun er steget med 1,8 procent om året siden 1995. Det er en del mindre end i andre rige OECD-lande, og årsagen er først og fremmest, at produktiviteten har udviklet sig svagt, mens beskæftigelsen omvendt er steget.

Der er altså flere end før, som knokler løs på arbejdsmarkedet, men vi får bare ikke nok ud af fliden. Den vigtige produktivitet eller effektivitet er kun er steget med 0,8 procent om året i Danmark siden midten af 1990erne, hvilket er under halvdelen af de to procent, som de fem rigeste OECD-lande har oplevet.

En dansker producerer dermed nu betydeligt mindre per time end hollændere, tyskere, amerikanere og folk fra flere andre af verdens rigeste lande. Faktisk skulle produktiviteten, altså hvad eksempelvis en typisk industriarbejder producerer af værdi per time, være ti procent højere i lande som Holland, Belgien, Luxembourg og hele 20 procent højere i USA, viser de nyeste tal fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD. Disse lande kan med andre ord på samme arbejdstid frembringe langt større værdier end herhjemme Kun Italien og Spanien har gennem de sidste ti år klaret sig dårligere end Danmark på dette helt afgørende område. Det er inden for alle brancher, at produktiviteten har udviklet sig dårligt, men særligt alvorlig er udviklingen inden for byggebranchen og blandt butikker, hoteller, værksteder, restauranter og andre indenlandske servicefag, viser analysen.

Skal rettes op

Det er en yderst alvorlig udvikling, eftersom vores bruttonationalprodukt (BNP) – der udtrykker vores samlede velstand – især bestemmes af, hvor effektive vi er, og hvor høj en produktivitet vi kan opnå, og så af og beskæftigelsen. Arbejdsstyrken vil dog af demografiske årsager falde de kommende år, hvorfor den økonomiske vækst især skal komme fra en bedre produktivitet.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) kalder det da også for »helt afgørende« at rette op på den svage danske produktivitet.

Hvis udviklingen ikke vendes, vil dansk velstand stagnere og virksomhederne få sværere ved at klare sig i den globale konkurrence, fremhæver ministeren. »Viden, innovation og omstillingsevne er centrale for erhvervslivets konkurrencekraft og produktivitetsvækst. Derfor investerer vi nu markant i uddannelse, forskning og udvikling, lige som vi forsøger at styrke enhver form for iværksætteri,« siger ministeren.

Med aftalen om globaliseringsmidlerne for 2010 til 12 styrker regeringen indsatsen på disse områder. Det sker blandt andet med en ny fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse.