Dansk hjælpepakke løser ikke alt

Den danske hjælpepakke, som blev strikket sammen henover weekenden af banksektoren og som finansieres af sektoren selv er positiv, men løser ikke alt.

Det er vurderingen fra Bjarke Østergaard, aktierådgivningschef i Nordea.

- Den danske hjælpepakke er positiv og løser problemerne i relation til indskyderne, men der er ingen løsning i relation til investorer og til likviditetssituationen bankerne imellem, understreger han over for RB-Børsen.

Han venter heller ikke, at den får positiv effekt på aktiemarkedet mandag.

- Det bliver en hård åbning på aktiemarkedet i dag, skønner han. De amerikanske aktier lukkede 5 pct. lavere, end da det danske marked gik på weekend fredag.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )