Dansk Aktionærforening får ny direktør

Leonhardt Pihl bliver efter sommer ny direktør i Dansk Aktionærforening. Det oplyser foreningen.

Leonhardt Pihl bliver efter sommer ny direktør i Dansk Aktionærforening. Det oplyser foreningen.
Læs mere
Fold sammen

Leonhardt Pihl kommer fra en stilling som bankdirektør i BRFkredit Bank, hvor han har været siden 2007. Han tiltræder som direktør i Dansk Aktionærforening senest 1. september.

Den hidtidige direktør, Jens Møller Nielsen, har efter syv år hos foreningen selv opsagt sin stilling til fordel for et nyt job som kommunikationschef i it-virksomheden BEC.

Foto: Dansk Aktionærforening. Leonhardt Pihl er cand.merc. i finansiering og regnskabsvæsen Fold sammen
Læs mere

Leonhardt Pihl er cand.merc. i finansiering og regnskabsvæsen og har en dyb indsigt i markederne for aktier og andre værdipapirer erhvervet blandt gennem en lang karriere i Danske Bank som underdirektør med ansvar for blandt andet Private Equity og Investor Relations, skriver Dansk Aktionærforening.

Han har også været udstationeret for Danske Bank i London og Luxembourg og dér beskæftiget sig med Mergers & Acquisitions og Institutional Marketing. Forud herfor var han blandt andet administrerende direktør i et børsmæglerselskab.