Danisco/bio-chef: Godt positioneret i global fødekæde (Opd)

Læs mere
Fold sammen
Danisco er godt positioneret i alle dele af den globale fødekæde inden for fødevare-produktion. Og specielt i de dele, hvor væksten er højest. Det fastslår Fabienne Saadane-Oaks, der er chef for koncernens Danisco Bio Actives.

- Ser vi på starten af fødevare-kæden er vi på markedet for kulturer og enzymer til landbruget, foderstof- og prebiotiske enzymer til animalsk produktion, kulturer og antimikrobiske ingredienser foruden sødemidler, kulturer og en lang række andre ingredienser til til fødevareindustrien, siger Fabienne Saadane-Oaks.

Ses der på de enkelte dele af udviklinen inden for fødevarer, ligger "functional food" i toppen, men der også er pæn vækst i ingreidenser som imødegår allergi og intolerence, inden for tilsætningsstoffer som øger fiberindholdet og forskellige mineraler foruden reduktion af sukker, fedt og lignende.

- Vi dækker 70 pct. af markedet for nye produkter til fødevareindustrien. Det er markeder som har fokus på vægtkontrol, diabetes, hjertekarsygdomme, fordøjelse og immunsystem samt frisk ånde, forklarer Bio Actives-chefen.

Danisco Bio Actives satser på en organisk vækst på området på 5-7 pct. med en driftsmarginal på mere end 15 pct. Men der endnu et stykke vej, før målsætninger er nået.

- Vi er der ikke helt endnu. Driftsmarginalen en vel ca. 12 pct. og væksten 2-3 pct. Men vi arbejder på det, lyder det fra Fabienne Saadane-Oaks.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )