Danisco gennemfører salg af Flavours

 

Den danske ingrediens- og sukkergigant Danisco har gennemført salget af sin forretning for smagsstoffer til schweiziske Firmenich, oplyser Danisco. Smagsdivisionen, Flavours, er helt som ventet blevet solgt for næsten 3,4 mia. kr.

 

Danisco vil bruge pengene til at nedbringe gælden og satse endnu hårdere på at udvikle forretningen for fødevareingredienser. Men også aktionærene får deres bid af kagen. Som lovet starter Danisco et aktietilbagekøbsprogram, hvor koncernen skal købe egne aktier for op til 500 mio. kr. tilbage.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )