Danisco: EU ser problematisk sukker-markedet efter 2010 (Opd)

 

EU ser den langsomme gennemførelse af den ny sukkerreform som et problem for det europæiske sukkermarked. Udviklingen er ensbetydende med store sukkerlagre og måske yderligere restriktioner efter 2010, når den nuværende reform skal være helt gennemført, fremgår det af en ny rapport fra EU-kommissionen.

 

- Sukkermarkedet er karakteriseret ved voksende marked internt og globalt. Den store risiko er relateret til såvel den langsomme restrukturerings-implementering som til det høje niveau for sukkerlagrene som vil vægte tungt på sukkerindustrien efter 2010, skriver kommissionen.

 

Kommissionen gennemførte i i november 2005 den længe ventede sukkerreform, der skulle genskabe markedsbalancen i 2009/10. Reformen betød nedskæring på 36 pct. over fire år. Samtidig fik de lande, hvis landmænd og industri rammes hårdest, en pakke hvor eksempelvis landmænd, som må finde en afgrøde i stedet for sukkerroer, kan få mindst 64,2 procents kompensation.

 

EU's sukkerordninger har eksisteret siden 1968 og har været nogle af de mest udskældte, dels fordi europæiske forbrugere har betalt tre gange verdensmarkedsprisen for deres sødestof, dels fordi fattige ulande har været ramt af konkurrenceforvridning.

 

Men en langsom implementering har længe været årsag til et turbulent sukkermarked i Europa. For Daniscos vedkommende udsalg af koncernens sukkerkvoter og nedlæggelse af produktion i henhold til planen. Men konkurrenterne rundt omkring i Europa har ikke solgt sukkerkvoter tilbage i det omfang, der var planen. Dermed er EU's sukkerreform gledet af sporet, og det giver bugnende overskudslagre med deraf følgende pres på priserne.

 

Kommissionen har bebudet et indgreb med nye lovforslag, hvis sukkerindustrien ikke selv formår at løse problemet ved for eksempel at sælge sukkerkvoter tilbage til EU.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )