Damgaard opgiver kamp om en kvart milliard

Tidligere Navision-milliardær Erik Damgaard og andre private långivere indgår forlig om størstedelen af i alt 400 millioner kroner i boet efter det krakkede Eurotrust.

Milliardæren Erik Damgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere Navision-milliardær og bestyrelsesformand i Eurotrust Erik Damgaard er sammen med 15 andre private långivere parat til at opgive slagsmålet om at få de fulde 400 millioner kroner, som de har lånt til det krakkede selskab, retur. Det skriver Børsen.

Erik Damgaard og de øvrige kreditorer fik et år før konkursen i Eurotrust yderligere sikkerhed for deres tilgodehavende, men den manøvre vil boets kurator Boris Frederiksen ikke umiddelbart anerkende. Han mener, at de 16 kreditorer dermed ville opnå en urimelig fordel i forhold til de andre kreditorer i boet.

Kuratoren stævnede derfor Damgaard og de øvrige långivere med krav om at få omstødt den nye sikkerhedsstillelse.

"Det forhandlede forlig er gunstigt for konkursboet og (...) reflekterer dels den procesrisiko, der er i de faktuelt særdeles komplicerede retssager, dels usikkerheden om konkursboets mulighed for at videreføre de anlagte retssager," skriver partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen i en skrivelse til skifteretten i Kolding, hvor vindpark- og ejendomskoncernen Eurotrust havde til huse inden sit kollaps.

Selskabet gik ned i sommeren 2009, og hertil havde Damgaard lånt en kvart milliard kroner, mens 15 private långivere og den krakkede rigmandsbank Capinordic Bank havde spyttet 150 mio. kroner i kassen.

Ifølge Børsen skulle forliget indebære, at de private udlånere skal trække kravet om de 400 mio. kroner tilbage og betale 75 mio. kroner til konkursboet. Det vil skrumpe den underbalance, som selskabet gik konkurs med, give de tilbageværende kreditorer en væsentlig højere dividende og mindske tabet for Finansiel Stabilitet. Til gengæld får långiverne lov at beholde en del af de sikkerheder, der blev stillet for lånene - dog blot til en værdi af 280 mio. kroner, vurderer kilder over for Børsen.