Credit Suisse-aktien stiger til tops efter flot indtjening

Credit Suisse-aktien stiger med 5,1 pct. og er dermed den næstmest stigende på brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Foto: ARND WIEGMANN.
Læs mere
Fold sammen

Aktiestigningen kommer, efter at Credit Suisse har fremvist et regnskab med en nettoindtjening for andet kvartal, der har overgået analytikernes forventninger. Indtjeningen endte på 1,05 mia. schweizerfranc. Analytikerne havde ventet en indtjening på 722,4 mio. schweizerfranc.

Banken meddeler, at det gode resultat blandt andet skyldes, at selskabet har klaret sig godt i Asien.

»Ledelsen og jeg har evalueret, hvordan vi bedst muligt udvikler banken via en dybdegående strategisk bedømmelse. Inden året er omme, vil vi have søsat en strategi og en forretningsmodel, der tillader os at opnå en profitabel og bæredygtig vækst«, siger den nytiltrådte administrerende direktør Tidjane Thiam.