Crédit Agricoles overskud overgår analytikernes forventninger

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Denis Balibouse / Reuters

Den franske storbank Crédit Agricole havde pæn fremgang i indtjeningen i tredje kvartal, og forbedringen var væsentligt større, end analytikerne på forhånd havde ventet.

Crédit Agricole, der er den tredjestørste bank i Frankrig, opnåede i kvartalet et overskud på 930 mio. euro, hvilket var en fremgang på 15 pct. i forhold til samme periode året før og knap 160 mio. euro højere, end analytikerne på forhånd havde ventet, skriver Bloomberg News.

Fremgangen skyldtes blandt andet fremgang inden for kapitalforvaltning, forsikring og private banking, mens der var en mindre tilbagegang i Crédit Agricoles investeringsbank.

Den franske bank oplyser, at bestyrelsen onsdag har valgt en ny formand i form af Dominique Lefebre, der tager pladsen efter Jean-Marie Sander.