Chr. Hansen falder mest i rødt C20

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Chr. Hansen falder mest af C20-aktierne ved åbningen torsdag, efter at selskabet har leveret regnskab.

Aktien handles i 437,20 kr., hvilket er 3,7 pct. mindre end onsdag, hvor aktien satte rekord. C20 Cap-indekset falder med 0,6 pct. på samme tid.

Chr. Hansen fik i andet kvartal af det skæve regnskabsår 2016/17 en omsætning på 259,4 mio. euro, og overskuddet af primær drift (EBIT) før særlige poster lød på 70,1 mio. euro.

Til sammenligning havde aktieanalytikerne set frem til en omsætning på 259,2 mio. euro og et EBIT-overskud før særlige poster på 73,8 mio. euro, viser estimater fra Ritzau Estimates.