Cheføkonom: Brexit koster 1,2 pct. på BNP i 2017

Et britisk farvel til EU-samarbejdet, som skriften på væggen foreskriver fredag morgen, koster 1,2 pct.point af den ventede britiske BNP-vækst på 2,1 pct. i 2017. Det vurderer cheføkonom Torsten Sløk fra Deutsche Bank i New York i en kommentar.

A press photographer talks on a phone as supporters of the Stronger In Campaign gather to wait for the result of the EU referendum at a results party at the Royal Festival Hall in London early in the morning of June 24, 2016. The first mainland result declared in Britain's historic EU referendum on Thursday gave a very slender lead to the campaign to stay in the bloc, but was much closer than expected, an expert said. / AFP PHOTO / POOL / ROB STOTHARD Fold sammen
Læs mere
Foto: ROB STOTHARD

Samtidig vil eurozonen blive negativt påvirket med minus 0,4 pct.point og lande på 1,1 pct.

Cheføkonomen venter også, at de store centralbanker vil gribe ind for at dæmpe de strammere finansielle vilkår, der måtte opstå, mens Bank of England sandsynligvis vil sænke renten, og ECB vil kommunikere sig klar til at handle.

- "Forlad" åbner en langvarig periode med usikkerhed. Vi tror, det vil vare tre år, før en ny aftale mellem Storbritannien og EU er forhandlet på plads, mens politikken vil bestemme de langsigtede omkostninger.

Konsekvenserne for den globale økonomi er mere begrænsede. Deutsche Bank ser et fald på 0,2 pct.point i 2017 i den estimerede globale BNP-vækst til 3,4 pct.

Men der er flere risici, det være sig en europæisk bankkrise eller et sammenfald med andre globale chok, som for eksempel en hård landing i Kina.