Centralbanker sætter finansiel uro på standby

Efter flere dage med fald på de globale aktiemarkeder og uro omkring vækstlande, ser tiltag fra blandt andet Tyrkiets Centralbank til at have stabiliseret situationen igen. Men bekymringerne lurer stadig.

Uroen på de finansielle markeder er sat på standby efter flere dages fald. Fold sammen
Læs mere
Foto: YOSHIKAZU TSUNO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man hører til dem, der kan lide sportsreferencer om de finansielle markeder, kan man måske tale om, at Tyrkiets Centralbank har lagt et timeout-kort.

Efter massive fald til de globale aktieindeks og rystelser på valutamarkederne i slutningen af sidste uge og starten af denne, ser situationen nu igen ud til at være stabiliseret.

Tirsdag steg aktierne bredt og onsdag middag er der pæne plusser på de europæiske børshuse med stigninger på mellen en halv og én procent til de ledende indeks. Herhjemme stiger det ledende C20 Cap-indeks i samme størrelsesorden. 

Det er nok en forenkling at give én forklaring på, at der nu ser ud til at være lidt mere ro på bagsmækken. Men bemærkelsesværdigt var det i hvert fald, at Tyrkiets Centralbank efter et krisemøde i nat besluttede at hæve den toneangivende rente (et uges repo-renten) med forbløffende 5,5 procentpoint til 10 procentpoint.

Dermed bliver investorerne altså lokket med høje afkast til at købe tyrkiske værdipapirer og det har lagt en bund under den tyrkiske lira, der har taget et spring på syv procent overfor euroen, efter at være raslet ned med 25 procent i løbet af det seneste år. Også i andre vækstlande som Indien og Brasilien er valutakurserne stabiliseret efter voldsomme fald.

2014 skulle blive et roligt år

Når man spurgte analytikerne i slutningen af 2013 var der bred enighed om, at 2014 ville blive et forholdsvist roligt år på de finansielle markeder.

Den antagelse baserede de blandt andet på, at der ikke kom voldsomme reaktioner på aktiemarkederne, da den Amerikanske Centralbank Fed annoncerede, at den ville begynde at neddrosle sine massive obligationsopkøb for samlet 85 milliarder dollar om måneden.

Det blev set som et tegn på, at de massive aktiestigninger i 2013 - hvor der blev sat adskillige nye rekorder på børserne både i USA og herhjemme - kunne retfærdiggøres med forbedringer i den fundamentale økonomi.

Uroen blusset op af flere årsager

Men de antagelser er efterhånden begyndt at krakelere. For godt nok har vi over det seneste set pæne nøgletal fra både Europa og USA, men i vækstlandene ser det knap så imponerende ud. Og i sidste uge chokerede Kina med nye såkaldte PMI-tal, der peger på en nedgang i væksttempoet i 2014.

Det skaber bekymringer i andre vækstlande, der også er meget afhængig af verdens andenstørste økonomi. Og ifølge Ulrik Bie, der er chefstrateg hos Nykredit retter investorernes fokus sig nu mod, at lande som Brasilien, Indien og Tyrkiet har forsømt anledningen til at gennemføre økonomiske reformer, der kunne sikre en mere bæredygtig økonomi og nedbringe statsgælden.

Efter at vi de seneste år har set en massiv kapitalstrømning til vækstlandene, hvor afkastene har været højere end i Europa og USA, er bevægelsen nu derfor i 2014 gået hastigt den anden vej. Det har altså ført til valutafald i flere vækstlande og også smittet af på de globale aktiemarkeder, hvor vi i sidste uge fik den værste uge på Wall Street i lang tid.

»Lige pludselige begynder der at komme mange ting på én gang, der øger usikkerheden. Og så får du altså det her med at hvis man begynder at få en bevægelsen hen mod noget, hvor alle har lagt sig i samme retning, så reagerer folk pludselig meget voldsomt og pludseligt,« Ulrik Bie.

Nu ligger bolden hos politikerne

Når centralbankerne i blandt andet Tyrkiet og Indien nu hæver renterne, løser de ifølge Nykredit-strategen ikke problemerne. For de høje renter gør det dyrere for private husholdninger og virksomheder at låne penge.

»Du kan ikke bare blive ved med at hæve renterne. Det kan godt være, at det løser valutaproblemerne på kort sigt, men det dræber økonomien på længere sigt. Men det her køber politikerne tid, så de kan få gennemført de reformer, der gør, at vi bevarer tilliden til emerging markets,« siger Ulrik Bie og fortsætter:

»Så det her er bare et spørgsmål om, at bolden nu ligger på politikernes bord. Det er ligesom med eurokrisen. ECB kunne ikke løse krisen, men den kunne sørge for, at politikerne fik tid til at gøre det, og det er det samme de her centralbanker kan gøre.«

Onsdag aften kl. 20.00 vil Den Amerikanske Centralbank, Fed afsløre om den skærer yderligere i de månedlige obligationsopkøb, der sidste måned blev reduceret til 75 milliarder dollar.