Centralbank forhindrer europæisk aktienedsmeltning

På trods af mange dommedagsforudsigelser om de europæiske aktier klarede de sig gennem dagen derpå efter det græske »nej« med relativt små fald.

Foto: RALPH ORLOWSKI.
Læs mere
Fold sammen

Skal Grækenland ud af eurozonen, skal de genindføre drakmer, og skal de ud af EU? De endelige konsekvenser af grækernes rungende »nej« til de internationale kreditorers redningsplan og reformkrav i søndags er stadig uvisse på flere områder.

På forhånd havde der været flere negative forudsigelser om de europæiske aktier, som mange mente, ville komme til at styrtdykke. Endnu er de voldsomme reaktioner dog udeblevet, selv om det skaber en enorm usikkerhed. Faldet i indekset Euro Stoxx 50, der omfatter 50 store europæiske aktier, blev 2,22 procentpoint.

Ifølge Ib Fredslund Madsen, seniorstrateg i Jyske Bank, skyldes den begrænsede reaktion, at der er tillid til Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en spirende optimisme om, at der kan komme en aftale i hus.

»Det hænger sammen med, at markedet tror på, at ECB er bagstopper, og at vi ikke får en større spredning på det,« siger han og henviser til, at ECB tidligere har sagt, at de vil gøre alt for at undgå finansiel ustabilitet.

»Der er trods alt blevet aftalt møder, så der er håb om, der kan landes en aftale. Men det bliver svært, og nogle parter skal give sig.«

Danske Banks senioranalytiker Christin Tuxen fremhæver også markedernes tro på, at den europæiske centralbank kan komme til undsætning.

»Man har en tro på, at centralbanken kan tilvejebringe en redning. ECBs annoncering af opkøbsprogram i januar signalerer, at penge­politikken kan redde Europa. Den tiltro var der ikke for et halvt eller helt år siden,« siger hun.

Ifølge senioranalytikeren er den svenske rentenedsættelse i sidste uge også et tegn på, at situationen bliver taget alvorligt i hele Europa. Dog er hun overrasket over, at reaktionen på det græske »nej« ikke har været større.

»Generelt er aktierne faldet, men det er bestemt ikke voldsomt. Det har været en afdæmpet reaktion på markedet i forhold til, at vi står på kanten af, at Grækenland måske er på vej ud af eurozonen,« siger hun.

De to analytikere er også enige om, at det er med til at skabe ro, at den græske gæld ikke er til private investorer. Hvis den var det, ville det skabe mere usikkerhed på tværs af de finansielle markeder og udsætte de europæiske banker for mere eksponering.

Christin Tuxen fra Danske Bank nævner dog den underliggende usikkerhed om, hvorvidt det græske »nej« kan være med til at påvirke væksten negativt generelt i Europa. Allerede nu har det medført en stigning i oliepriserne, der måske kan ramme investeringslysten i det store billede.

»Hvis grækerne forlader eurozonen, vil det kaste europæisk økonomi ud i stor usikkerhed, da vi ikke har oplevet det før,« siger hun og peger på en ny græsk regering som et muligt udfald af den nuværende situation.

»Finansministeren, der gik af, kan være den første af de politiske konsekvenser. En eventuel ny regering vil være villig til at forhandle, men det er ved at være i sidste øjeblik, hvis de skal have penge inden 20. juli,« siger Christin Tuxen.

20. juli skal Grækenland tilbagebetale 26 mia. kroner til ECB. Tirsdag mødes eurolandenes finansministre samt stats- og regeringschefer for at afgøre, om forhandlingerne med Grækenland kan genoptages.