Cemat H1: Leverer underskud og har fuld fokus på ejendomme

Resterne af siliciumproducenten Topsil, Cemat, havde i årets første seks måneder underskud på bundlinjen trods et plus på driften.

Foto: Liselotte Sabroe. Virksomheden Topsil
Læs mere
Fold sammen

Resterne af siliciumproducenten Topsil, Cemat, havde i årets første seks måneder underskud på bundlinjen trods et plus på driften.

Driftsresultatet (EBITDA) i første halvår blev 0,7 mio. kr. mod et underskud på 2,9 mio. kr. i samme periode 2016. Driftsresultatet (EBITDA) fra den polske ejendomsdrift udgjorde 3,2 mio. i halvåret mod 3,5 mio. kr. i samme periode 2016.

Samlet set blev det til et underskud på 2,1 mio. kr. på bundlinjen i første halvår 2017.

For indeværende år venter koncernen et driftsresultat (EBITDA) på 2-3 mio. kr.

»Efter fradrag af resultatførte anlægsinvesteringer (investeringsejendom), finansieringsomkostninger og selskabsskat ventes koncernens samlede resultat for 2017 at blive et underskud i størrelsesordenen 2-3 mio. kr.,« skriver selskabet i regnskabet.

Cemat er blevet til, efter at tidligere børsnoterede Topsil i 2016 solgte sin siliciumforretning til GlobalWafers og nu har fuld fokus på optimering og salg af en ejendomsportefølje i Polen samt på forbedring af den daglige drift af ejendomsudlejning.