Carlsbergs russiske mega-vækst fortsætter

Partneren på det russiske marked, S&N, fortæller om en fortsat meget høj vækst og en forøgelse af markedsandelen for guldægget i Rusland, BBH. Carlsberg-aktien stiger. Opdateret 09.58

Carlsbergs indtjenings-raket på det russiske marked, bryggeriet Baltic Beverages Holding, BBH, fortsætter med at vokse i eksprestempo – og tager tilmed markedsandele på det boomende russiske ølmarked.

Det sender kursen op med 1,8 pct. i kurs 677.

Det fremgår af en meddelelse fra partneren i Rusland, Scottish & Newcastle, som Carlsberg ejer BBH sammen med.

Omsætningsvæksten har været på hele 20 pct. i årets første fem måneder skriver S&N i en meddelelse, hvilket er mere end markedet vokset – og derfor spiser bryggeriet markedsandele fra konkurrenterne. I dag sidder BBH, med øl-mærket Baltika som flagskib, på 37,5 pct. af markedet – det er en stigning på 2 pct. i forhold til årsskiftet.

Dermed er der godt nyt til Carlsberg-aktionærerne oven på et par urolige uger i kølvandet på Nils Smedegaard Andersens exit.

Af meddelelsen fremgår det også, at S&N fastholder sine forventninger til årets resultat forud for offenliggørelsen af regnskabet den 7. august. Finansresultatet belastes af markante rentestigninger og investeringer i netop BBH.