Carlsberg køber op i Cambodja

Det danske bryggeri tager vigtigt skridt frem i Cambodja og øger ejerandelen af cambodjansk bryggeri, som Carlsberg har ejet 50 procent af siden 2005.

Carlsberg har øget sin ejerandel i det cambodjanske bryggeri Cambrew Limited (Cambrew) med 25 pct., hvilket bringer ejerandelen op på 75 pct. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Carlsberg køber en stor aktiepost i det cambodjanske bryggeri Cambrew Limited (Cambrew), som selskabet allerede ejer 50 procent af. Carlsberg køber yderligere 25 procent af det asiatiske bryggeri, der står bag ølmærket Angkor.

Det oplyser Carlsberg i en meddelelse mandag morgen.

Derudover er der lavet en option, så Carlsberg kan købe de resterende 25 procent og sætte sig 100 procent på Cambrew. Carlsberg oplyser ikke prisen på aktieposten. I et notat fra Nordeas aktieanalyse anslås det, at Carlsberg har betalt omkring en halv milliard koner.

Omsætningen fra Cambrew konsolideres efter købet fuldt ind i Carlsbergs tal. Det giver en ekstra omsætning for 2018 på 300-400 mio. kr., vurderer Nordea. Selv om købet af aktieposten er et godt skridt frem, så står Carlsberg over for en opgave med at løfte Cambrew tilbage til fordums styrke. Ifølge Nordea er bryggeriets markedsandel i Cambodja nemlig styrtdykket fra 60 procent i 2012 til helt ned omkring 20 procent i år.

Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, glæder sig dog over opkøbet, som går lige ind i hans strategi for Carlsberg, hvor vækst i Asien er nøgleområde.

»Den øgede ejerandel i Cambrew er på linje med vores strategiske prioritet om at skabe vækst i vores forretning i Asien. Transaktionen giver os ledelseskontrol med en forretning i en ølmarked, der tilbyder attraktive langsigtede vækstmuligheder,« udtaler Cees 't Hart i en meddelelse.

Cambrews største ølmærke er Angkor Premium Beer, og selskabet producerer også Pepsi til det cambodjanske marked.