Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Milliardæren Warren Buffett har smidt en bombe af den positive slags, ganske kort før det amerikanske aktiemarkeds åbning torsdag.
Hans investeringsselskab, Berkshire Hathaway, meddeler, at det vil investere 5 mia. dollar i præferenceaktier i Bank of America og det sender ifølge Bloomberg News aktien til vejrs med 23 pct. Den er ellers faldet 53 pct. i år på grund af bekymringer om, at banken ville blive nødt til at rejse ny kapital.
De tre ledende indeks er åbnet i mere positivt terræn end ventet. Nasdaq-indekset, der ellers var indikeret til at åbne negativt, stiger 0,3 pct., mens S&P500 og Dow Jones stiger henholdsvis 0,7 og 0,4 pct., en smule mere end antydet i førmarkedet.
Apple åbner ifølge Bloomberg News 3 pct. lavere. Sent onsdag aften meddelte selskabets mangeårige topchef og medstifter, Steve Jobs, at han træder tilbage. Ifølge CNN Money faldt Apples aktier mere end 5 pct. i eftermarkedet under stor handelsvolumen, og der handles også Apple-aktier i stor stil, før markedet åbner. Jobs' afløser bliver den tidligere driftsdirektør (COO) Tim Cook.