Brøndby skal spille overskuddet hjem

Fodboldklubben præsenterer et stort underskud på over 30 millioner - helt som ventet. Ledelsen tror på "et mindre" overskud i år, men det forudsætter sportslige resultater.

Brøndbys Daniel Stenderup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brøndby IF må notere sig, at 2011 blev endnu et dårlig forretningsår - fodboldklubben kom ud af året med et underskud på 34,8 millioner kroner. Det skriver selskabet i sit regnskab.

Underskuddet var ventet, men Brøndby-ledelsen tror dog på, at den kan lande et lille overskud i 2012. Det forudsætter dog, at en række sportslige mål bliver opfyldt.

Blandt andet skal superligaholdet slutte den kommende sæson i i top fire. I indeværende sæson regner klubben med, at den slutter i top seks. Lige nu ligger Brøndby på en niendeplads - eller fjerdesidst i superligaen, om man vil. Lever præstationerne på græsset ikke op til det forventede, kan det meget vel smitte af på regnskabet for 2012.



Ledelsen er dog fuld af forhåbning og regner med, at 2011 bliver det sidste af de forfærdelige år, som klubben har været igennem siden 2007. At det har stået sløjt til i Brøndby kan også aflæses i tilskuertallet. Der har ganske vidst været en stigning i antallet af besøgende på Brøndby Stadion på 2,7 pct. fra 2010 til 2011, men det er stadig milevidt fra over 300.000, der så klubben spille i 2009. Det er Superligakampene, der tegner det største fald.

Omsætningen i 2011 blev 151 millioner kroner, hvilket var 25 millioner kroner mindre end året før. Underskuddet blev dog næsten det samme - i 2010 lød det på 32 millioner kroner. Faldet i omsætningen skyldes primært aftalen med KasiGroup, der udløb i slutningen af 2010, Brøndby IF har dog stadig et væsentligt tilgodehavende hos den karismatiske rigmand.

Egenkapitalen udgør 327 millioner kroner, og klubben oplyser, at den har reduceret sine rentebærende gæld til bankerne. 


(Opdateres)