Brøndby-nøl kan ende med konkurs

Opdelingen i A- og B-aktier afholder interesserede investorer fra at skyde penge i den trængte klub, advarer både eksperter og den nu fyrede direktør.

Brøndby IFs formand Per Bjerregaard (th) og næstformand Benny Winther (tv). Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Problemerne tårner sig op i Brøndby IF, hvor klubbens aktiekurs falder med 8,33 procent tirsdag. Det sker samme dag, som Brøndby meddeler, at administrerende direktør Jan Lockhart er fortid i klubben. Og blot få dage efter samme direktør advarede om, at klubben havde store økonomiske udfordringer og ville få brug for hjælp udefra.

Problemet er imidlertid, at klubbens opdeling i eksklusive og magtfulde A-aktier og så B-aktier uden indflydelse afholder potentielle investorer fra at melde sig på banen. Dermed risikerer Brøndby IF at gå en grum skæbne i møde, hvis de sportslige resultater ikke forbedres i den kommende sæson, og klubben samtidig taber den verserende retssag om manglende udbetaling af feriepenge.

"Skrækscenariet er, at vi kommer til at opleve en konkurs for en topklub for første gang herhjemme. Problemet er, at fodboldklubberne er blevet så store, at det ikke længere er nok, at en "rig onkel" kommer og lægger en fed check, som vi så det i gamle dage, da AGF gang på gang måtte reddes," siger Fernando Olsen, fodboldøkonom og ekspert i oplevelsesøkonomi hos konsulentbureauet Sylvester & Hviid.



Som tingene står nu, er magten centraliseret omkring en fond, der ejer A-aktierne, og dermed sidder med de afgørende stemmer i bestyrelsen. Reelt betyder det, at magten ligger hos bestyrelsesformand Per Bjerregaard og næstformand Benny Winther. Ordningen blev oprindeligt indført for at beskytte klubben mod fjendtlige overtagelsesforsøg.

"Der er ingen tvivl om, at hvis man skal hente rigtig, rigtig mange penge til klubben, skal man invitere nogen ind, der skal have noget indflydelse. Det har mange kloge hoveder peget på, og det er næppe helt forkert, at en investor, der kommer med en stor pose penge, også vil have indflydelse," lød det i sidste uge fra Jan Lockhart. Tirsdag var han fortid i Brøndby.

I juni får Brøndby sidste udbetaling på det sponsorat, som Kasi Group tidligere indgik og efterfølgende trak sig ud af. Dermed må klubben fremover sige farvel til tre millioner kroner om måneden. Tilbage er et engangsbeløb på 41,3 millioner kroner, som Kasi Group senest om et år skal betale klubben. Meget tyder dog på, at Jesper Nielsen - bedre kendt som Kasi-Jesper - vil gå rettens vej for undgå at betale pengene.



Samtidig har Brøndby en verserende sag om manglende udbetaling af feriepenge til en række tidligere spillere. Hvis klubben taber sagen, vil det koste op mod 27,5 millioner kroner. Alt i lyder vurderingen, at Brøndby får brug for at hente et beløb på op mod 50 millioner kroner fra nye investorer. Spørgsmålet er bare, om det er realistisk uden et opgør med opdelingen i A- og B-aktier.

"Der er meget sandsynligt, at det vil afholde nogle potentielle investorer, at de ikke få indflydelse på samme måde som i mange andre selskaber. Men i sidste ende må det afhænge af en forhandling mellem bestyrelsen og aktionærerne og de nye investorer," siger Jesper Jørgensen, sportsøkonom hos Deloitte.

Flere af hinanden uafhængige kilder, der ønsker at være anonyme, fortæller til Business.dk, at det ikke er utænkeligt, at Brøndbys bankforbindelse Nordea presser på for at få den gamle garde i klubben til at slippe grebet om magten. Samme Nordea var i sin tid primus motor på at få nye investorer ind i selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, da de havde store økonomiske problemer.

Kim Jacobsen, områdechef for erhvervskunder på Vestegnen i Nordea vil hverken af- eller bekræfte de oplysninger over for Business.dk.

"Vi udtaler os ikke om kundeforhold. Der er mange ting og vinkler, man kan snakke om i den slags sager, og jeg har ikke mere at sige," lyder den kortfattede besked.



Tilbage står, at Brøndby har haft seks direktører og seks cheftrænere på fem år, og at en internt rekrutteret direktør nu igen overtager direktørstolen i vestegnsklubben.

"Det vidner om, at man ikke er god til at finde den rigtige direktør. Man har jo helt tydeligt ikke kunnet finde en, der fungerer sammen med bestyrelsen. Og det må siges at være en lidet flatterende rekord og helt usædvanligt, at der har været så mange," siger Jesper Jørgensen.

Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes Business.dk at få en kommentar fra Brøndby IF.