Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
- Vi kan glæde os over, at vi får tilført mere end 100 mio. kr. i ny kapital. Derved kommer Brøndby IF til at stå kapitalmæssigt stærkere end nogensinde før. Det giver os naturligvis langt bedre muligheder for hurtigere at realisere vore sportslige og forretningsmæssige målsætninger, siger bestyrelsesformand Per Bjerregard.
Han konstaterer også, at klubben har 19.000 navnenoterede aktionærer.
- Det vil være glædeligt, hvis dette imponerede tal bliver endnu større efter denne emission - og sidst men ikke mindst synes jeg også, at det er værd at bemærke, at vi ved denne emission reducerer A-aktionærernes samlede stemmeandel ganske betydeligt, helt som det tidligere er meddelt, at det har været hensigten, bemærker Bjerregaard.
Kapitaltilførelsen skal indgå i selskabets almindelige kapitalberedskab og dermed medvirke til, at såvel sportslige som forretningsmæssige mål kan realiseres i overensstemmelse med selskabets strategi, skriver Brøndby.
FIH Erhvervsbank garanterer tegning af 1.750.000 stk. B-aktier. Købstilsagn for 875.000 B-aktier fra et konsortium bestående af blandt andre bestyrelsesformand og -medlemmerne Per Bjerregaard, Niels Henrik Roth, Torben Hjort Friderichsen og Frank Buch-Andersen eller selskaber ejet eller associeret med en af disse. Brøndby får også nye A-aktionærer.
- De nye A-aktionærer er Cemb ApS, et selskab ejet af Benny Winther, tidligere bestyrelsesmedlem i Brøndbyernes IF Fodbold A/S og foreningen BIF's Veteraner, skriver Brøndby.
RB-Børsen