Britisk kapitalforvaltningschef: Ingen boble på aktiemarkedet

Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

De globale aktiemarkeder har haft fart på i 2017.

Så meget, at Neil Woodford, fondschef i investeringsselskabet Woodford Investment Management, tidligere på ugen advarede om en boble på aktiemarkedet.

Det er Richard Buxton, administrerende direktør for kapitalforvaltningsselskabet Old Mutual Global Investors, dog ikke enig i, skriver Bloomberg News.

Richard Buxton forudser derimod, at de globale aktiemarkeder næste år vil give et midt-encifret afkast.

Han medgiver, at nogle sektorer har karakter af en boble, og han forstår, hvorfor nogle investorer er bekymrede.

»Men tror jeg, at aktiekurserne er latterligt overvurderede? Absolut ikke.«

»Det her har været det mest hadede bull-marked nogensinde. Der er ingen eufori i markedet - langt fra. Der er samlet set ingen boble i aktierne,« siger Richard Buxton ifølge Bloomberg News.

Direktøren peger på, at Europa vil slutte sig til den vedvarende økonomiske forbedring, som USA oplever.

/ritzau/FINANS