Britisk bookmaker sad i uheld i uge 3

Bookmakeren William Hill må se aktien bevæge sig i den forkerte retning på børsen i London efter en skæv uge.

Den britiske bookmaker William Hill er kommet på modvind på børsen i London efter meldinger om en lidt sløj udvikling i december samt en svær uge 3, hvor fodboldresultaterne slet ikke artede sig, som bookmakeren havde håbet.

Det fremgår af Bloomberg News.

Aktien falder med 3,2 pct., hvilket placerer den i top ti-feltet blandt de mest faldende aktier i Stoxx Europa 600-indekset.

Ifølge den britiske avis The Telegraph måtte William Hill allerede mandag aften kl. 20 skynde sig at offentliggøre en handelsopdatering, fordi meddelelsen ved en fejl var blevet emailet til analytikere. Efter planen skulle handelsopdateringen være offentliggjort om morgenen.

Meddelelsen indeholdt relativt få tal. Driftsresultat oplyses at være faldet 7 pct. i fjerde kvartal, mens driftsresultatet for hele 2014 ventes at lande på cirka 371 mio. pund.