British Airways-ejer misser analytiker-forventninger i fjerde kvartal

British Airways planes are parked at Heathrow Terminal 5 in London, Britain May 27, 2017. REUTERS/Neil Hall TPX IMAGES OF THE DAY Fold sammen
Læs mere
Foto: NEIL HALL

International Airlines Group, IAG, der ejer både British Airways og Iberia, kom ikke så godt ud af oktober, november og december 2017, som analytikerne havde forventet.

Luftfartsselskabet missede endda det laveste estimat, når der måles på omsætningen.

Samlet landede omsætningen i fjerde kvartal 2017 på 5,47 mia. euro mod de ventede 5,60 mia. euro blandt analytikerne, der havde sat forventninger om en omsætning mellem 5,50 mia. euro og 5,83 mia. euro ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet i kvartalet var på 585 mio. euro. Og for hele året endte det på 3,02 mia. euro, hvilket ligeledes skuffede analytikerne, der havde sat næsen op efter et driftsresultat på 3,05 mia. euro. Her lød spændet fra 2,91 mia. euro til 3,17 mia. euro.

For hele året var det justerede resultat per aktie på 0,93 euro mod ventet 0,99 euro ifølge Bloomberg News.

IAG venter, at driftsresultatet øges i år i forhold til 2017.