Børsbarometer: Opkøbsbonanza sender aktier til himmels – men det er ikke kun godt

En række kæmpe virksomheder har været på frierfødder, og resultatet er en opkøbsfest på over 70 mia. dollar. Det har sendt aktierne mod friske rekorder, men der kan også være faresignaler at finde i de store virksomhedshandler.

Tiffany blev friet til af LVMH og er nu kommet på europæiske hænder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Wow. Det har været en helt spektakulær uge på finansmarkedet. På bare 24 timer blev der i begyndelsen af ugen offentliggjort virksomhedsovertagelser for mere end 70 mia. dollar (475 mia. kroner), hvilket er langt over normalen for en enkelt dag. Det enorme beløb fik med det samme den internationale finanspresse til at juble over »fusionsmani« og »opkøbsvanvid«.

Optimismen over de mange nye ægteskaber smittede også af på det brede aktiemarked, der endnu en gang satte rekorder i både USA og Danmark.

Hvad der er særligt iøjnefaldende ved opkøbsbonanzaen, er, at den spænder bredt globalt. Den franske luksusvaremastodont LVMH, Moët Hennessy – Louis Vuitton, købte den amerikanske smykkedarling Tiffany for 16 mia. dollar. Den schweiziske medicinalgigant Novartis smed knap ti mia. dollar efter biotek-virksomheden The Medicines Company med hovedkvarter i New Jersey, mens Charles Schwab købte rivalen TD Ameritrade for 26 mia. dollar. Og i Japan sagde et konsortium ført an af Mitsubishi ja til at betale 4,5 mia. dollar for det hollandske energiselskab Eneco.

Iveren efter at gå på frierfødder kan både være gode og dårlige tegn for aktiemarkedet. Lad os starte med de gode.

For det første kan den høje opkøbsaktivitet betyde, at virksomhederne ikke længere er bange for en recession. De mange handler er lavet til trods for, at en handelsaftale mellem USA og Kina stadig ikke er på plads, og det er altså et stærkt signal om, at selskaberne tror på en solid underliggende økonomi i fremtiden.

At opkøbsvanviddet kommer netop efter nogle positive nøgletal, bekræfter yderligere den tese. I fredags viste det vigtige ISM-indeks nemlig, at der er kommet en vending i den amerikanske industrisektor, hvilket ifølge en af mine kilder kan have været med til at udløse opkøbsfesten over weekenden.

Hvis recessionsfrygten er væk og økonomien på vej fremad, er der ikke nogen grund til at vente med at få lukket fusionerne. Så bliver den virksomhed, du gerne vil overtage, bare potentielt dyrere.

For det andet signalerer de mange handler, at aktier – trods rekorder – ikke er overvurderet endnu. Hvis aktier var for dyre i øjeblikket, ville store, ressourcestærke virksomheder ikke foretage opkøb nu, men i stedet vente til markedet faldt og gjorde handlerne billigere. Derudover har vi set, at køberens aktier er steget samme dag, som handlerne blev annonceret eller rygtedes. Charles Schwab steg for eksempel 7,3 pct., LVMH to pct. og Novartis 1,4 pct. Det er et tegn på, at investorerne godkender prisen for opkøbet.

Jim Cramer – der er tidligere hedgefondforvalter og nu vært på CNBC-programmet »Mad Money« – kalder markedets reaktion på de nye sammensmeltninger for et »virkelig, virkelig, virkelig godt tegn«.

Glasset halvt tomt

I »glasset halvt tomt«-lejren, kan denne uges opkøbsmani dog også ses som et advarselsflag.

Lysten til at købe en anden virksomhed kan nemlig også være et udtryk for, at man er presset og ikke selv kan skabe indtjening. Hvis det ser lidt sløjt ud med de eksisterende produkter eller markeder, kan det være en måde at udvide sin horisont på og derved skabe en større omsætning.

Det giver for eksempel mening, hvis man er i en presset industri, hvor der ikke er meget vækst. Charles Schwab-handlen kan være et symptom på, at finansindustrien har nogle strukturelle udfordringer, snarere end at ledelsen er meget optimistisk på den økonomiske fremtid.

Og så har høj aktivitet inden for virksomhedshandler traditionelt været et tegn på, at vi er ved at være i slutningen på den økonomiske cyklus. For eksempel toppede værdien af globale selskabsfusioner og overtagelser i både 1999 og 2007, før den faldt brat årene efter. Fælles for begge år er, at det var lige før recessionerne og aktienedturene i 2000-2001 og 2008-2009.

Lige i øjeblikket regner investeringseksperterne dog ikke med, at aktiemarkedet står over for sådan en nedsmeltning. De store finanshuse er kommet med deres forudsigelser for næste år, og de fleste tror på forsigtige stigninger.

Det skal du holde øje med i næste uge

  • Mandag starter med PMI-tal for industrien i Kina, der vil give en indikation om, hvor stærk den økonomiske vækst er i verdens andenstørste økonomi. Der kommer også de endelige PMI-tal for industrien i Europa og USA.
  • Tirsdag er der rentemøde i den Australske centralbank, og ellers er det en relativt stille dag.
  • Onsdag mødes alle finansministrene fra euroområdet i Bruxelles, mens centralbanken i Canada holder rentemøde. Der kommer også PMI-tal for serviceindustrien i Kina, Europa og USA.
  • Torsdag bliver der offentliggjort BNP-tal, arbejdsløshedstal og detailsalg for euroområdet. I USA kommer der data for fabriksordrer, handelsbalancen og nytilmeldte ledige.
  • Fredag holder økonomi- og finansministrene fra alle EU-landene møde i Bruxelles. Højdepunktet er »kongetallet« i USA – den månedlige arbejdsmarkedsrapport – efterfulgt af amerikansk forbrugertillid i december.

Tre observationer fra mine kilder

Bankaktier »joker« i 2020
De hårdt pressede bankaktier har muligheden for at overraske positivt næste år, og Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg hos Danske Bank, kalder sektoren for sin »joker« for 2020. Han forklarer, at hvis der kommer en løsning på handelskrigen, renterne stabiliserer sig, og de økonomiske nøgletal begynder at lysne, så vil der være stort potentiale for kursgevinster i bankaktier. I øjeblikket er investorerne så pessimistiske omkring sektoren, at de har en markant undervægt, men »man kan også være for negativ«, siger Danske Bank-strategen.

Hold dig fra bil- og telekom-aktier
Den amerikanske storbank Goldman Sachs har i denne uge publiceret sine forventninger for aktier 2020 og skriver, at den regner med, at europæiske aktier kan fortsætte med at stige næste år. Men det er ikke alle sektorer, banken er lige vild med – der er undervægt af bil- og telekom-aktier for 2020. Biler, fordi branchen er strukturelt presset med stigende omkostninger og nye regler, og telekom, fordi omsætningen står i stampe, og de store spillere har svært ved at skille sig positivt ud. Til gengæld er der hos Goldman overvægt af IT og luksusvarer.

Regn med lav vækst i Europa næste år
J.P Morgan Asset Management har nedjusteret sine forventninger til økonomisk vækst i Europa og forudser nu, at vores region vokser med 1,2 pct. i 2020. For et år siden regnede den med 1,5 procents vækst. Porteføljeforvalter og strateg Stephen Macklow-Smith forklarer, at det blandt andet er det forringede globale handelsbillede, der trækker væksten ned, men peger også på, at demografien i Europa bliver en udfordring de kommende år.