Børsnotering af DONG op i Folketinget

Beslutningen om at sætte DONG på børsen ventes nu - efter behandling i Finansudvalget i dag - at komme til debat i Folketingssalen i næste uge. Enhedslisten stiller spørgsmål til både klimaministeren og finansministeren.

»Det er fantastisk, at et flertal åbenbart fortsat vil sætte DONG på fondsbørsen, på trods af de klimapolitiske problemer, der er erkendt af en række af ordførerne fra de partier, der står bag salget, siger Frank Aaen, Enhedslistens ordfører i Finansudvalget.

Han undrer sig. Både fordi DONG ud fra kommercielle interesser vil bygge et stort kulkraftværk i Østtyskland. Men DONG har også trukket sig fra byggeriet af den store havmøllepark Rødsand II ved Lolland, og den tyske energigigant E.ON har overtaget DONGs projekt.

»Denne møllepark er nu i fare for ikke at blive til noget, eller i hvert fald blive yderligere forsinket. Disse vindmøller er ellers planlagt til at sikre el svarende til 200.000 husstande,« siger Frank Aaen.

Både SF, Radikale og Enhedslisten meddelte først på ugen, at de ville have bremset DONGs omstridte kulkraftværks-planer i det nordligste Østtyskland. Kulkraft er den helt forkerte teknologi, hvis man skal have CO2-udslippet bragt ned. Derfor skal det danske statsejede energiselskab trække sig ud af projektet og gå i forhandlinger med delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern for at få lavet en anden type kraftværk. Det har SF krævet af klimaminister Connie Hedegaard(K). DONG bør lave et kraftværk, der fyres med naturgas eller biomasse, f.eks. halm, påmener SF.

»Konsekvensen er ikke alene den, vi allerede har set, at DONG ud fra kommercielle interesser bygger et stort kulkraftværk i Tyskland. Vi har også set, at DONG har trukket sig fra byggeriet af den store havmøllepark, Rødsand II ved Lolland. Denne møllepark er nu i fare for ikke at blive til noget, eller i hvert fald blive yderligere forsinket. Disse vindmøller er ellers planlagt til at sikre el svarende til 200.000 husstande, siger Frank Aaen.

Udsigten til at den planlagte børsnotering af DONG - på grund af folketingsvalget - tidligst kunne foregå i juledagene, fik for nogen tid siden finansminister Thor Pedersen(V) og DONGs ledelse til at skrinlægge den længe ventede børsnotering i år til en gang i første halvår 2008.

Enhedslisten har nu stillet spørgsmål til bl.a. til klimaministeren i håbet, at klimaet endnu kan nå at vinde over ønsket om at privatisere DONG.

Frank Aaen har også spurgt finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), om han vil indhente klimaminister Connie Hedegaards (K) vurdering af de klimapolitiske konsekvenser af at privatisere DONG. Frank Aaen beder således finansministeren bekræfte, at DONGs planlagte kulkraftværk i Tyskland ikke skal producere kraftvarme og dermed har en lavere udnyttelsesgrad danske kulkraftværker.

Koncernchef Anders Eldrup siger i dag til Business.dk, at DONG undersøger mulighederne for at levere varme til industrivirksomheder i Lublin, hvor kulkraftværket til cirka 15 milliarder kr. efter planen skal bygges inden 2012.