166 milliarder kroner. Så meget er Novo Nordisk blevet mere værd i torsdagens handel på det danske aktiemarked. Dermed satte Novo Nordisk igen kursrekord, og har nu en markedsværdi på mere end 4.300 milliarder kroner.

Det sker på en grøn dag, hvor de danske aktier overordnet har fået snøret løbeskoene og spurtet frem efter en hviledag i går grundet grundlovsdag. Således slutter C25-indekset dagen oppe med 1,7 procent.