Børsfuser på minibørs: Hypefactors får børsdebut med styrtdyk

Hypefactors gør mandag sit indtog på minibørsen First North, og det sker med et fald i aktiekursen på 30 pct. til 5,60 kr.

Læs mere
Fold sammen

Aktien var udbudt til 8 kr.

Hypefactors gjorde sin entre med 919 nye aktionærer og et fuldtegnet aktieudbud, der gav et bruttoprovenu på 20 mio. kr.

Selskabets samlede udbud blev overtegnet med 33 pct., og det endelige antal udbudte aktier blev på den baggrund fastsat til 2,5 mio. aktier, eller helt i toppen af det oprindelige udbud på mellem 1,875 mio. og 2,5 mio. aktier.

Hypefactors havde sidste år gennemsnitligt tre ansatte, et negativt bruttoresultat på 0,7 mio. kr. og en egenkapital på 7,6 mio. kr. per 31. december, viser CVR-registret.

Selskabet har dog store ambitioner for sin nyudviklede såkaldte PR automation-platform, der gør det muligt for virksomheder at måle effekten og værdien af deres PR-investeringer.