Børsen i København i global top fem over børsnoteringer

2016 har været et ekstraordinært år på børsen i København, hvis der kigges på værdien af børsnoteringer. København lander således på en global femteplads for året med en samlet værdi af nye aktier på 5,9 mia. dollar. New York og Hongkong topper listen, mens en så profileret børs som London må se sig selv på en ottende plads.

Børsnoteringen af Skandinavisk Tobak. På Nasdaq Copenhagen. Bjørn Sibbern, administrerende direktør Nasdaq København, Christian Hother Sørensen Executive Vice President, Sisse Fjelsted Rasmussen Group CFO, Bestyrelses formand Jørgen Tandrup, Niels Frederiksen CEO og Carsten Borring fra Nasdaq OMX København. Åbner for salget på slaget 9. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det fremgår af en liste fra Dealogic som Financial Times har citeret.

Værdien af nye aktier på verdensplan har i 2016 været på 141 mia. dollar, hvilket er et fald på godt en tredjedel fra sidste år og det svageste siden siden 2012.



Anderledes stærkt har det altså set ud på børsen i København, hvor Dong Energy, Nets og Scandinavian Tobacco Group har trukket læsset og gjort, at København har overhalet blandt andet den tyske børs i Frankfurt og den britiske børs i London.

I toppen af listen har der været en meget tæt kamp mellem de amerikanske børser i New York og Hongkong, hvor værdien af udstedte aktier henholdsvis har ramt 24,6 mia. og 24,5 mia. dollar i 2016.



Resten af top fem udgør den kinesiske børs i Shanghai og den japanske ditto i Tokyo på en henholdsvis tredje- og fjerdeplads.