Børsbarometer: Nu kommer lakmusprøven for aktier – tre ting kommer til at afsløre vindere og tabere

Over de kommende uger vælter det ind med regnskaber, og investorerne er ivrige efter at se, hvilke selskaber der trives eller tynges i en usikker verden med krig i Ukraine og høj inflation. Efter et comeback for aktier i marts har markedet brug for nogle gode nyheder, og der skal ikke meget til at puste til investorernes nervøsitet.

Nike har forskudt regnskabsår og er derfor allerede kommet med kvartalstal. Skoproducenten bekræftede en af aktiemarkedets store bekymringer: Omsætningen steg, men overskuddet skrumpede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan påvirker krigen i Ukraine virksomhedernes indtjening og deres aktier? Hvor meget betyder de stigende renter? Og hvordan oplever erhvervslivet truslen fra høje råvarepriser og stigende inflation?

Vi har de seneste måneder hørt utallige udtalelser fra aktiestrateger og økonomer om netop de emner, men over de kommende uger får vi endelig lov til at få udlægningen fra hestens egen mund.

Det er nemlig igen regnskabssæson. De kvartalsvise tal er selvfølgelig altid vigtig læsning – det er trods alt virksomhedernes indtjening, der danner fundamentet for en aktiekurs – men denne gang er der ekstra mange ubekendte, investorerne gerne vil have svar på. Morgan Stanley kalder det derfor for en »afgørende« regnskabssæson, mens aktiechef i Sydbank Jacob Pedersen beskriver det som aktiemarkedets »lakmustest«.

Der er helt konkret tre ting, som investorerne holder øje med: De tørre regnskabstal, kommentarer om Ukraine-krigen og forventninger til renter og inflation.

Bundlinjen

De tørre tal giver lidt sig selv. Tjente virksomhederne gode penge i første kvartal? Var det mere eller mindre end forventet? Og hvor meget er deres omkostninger steget til blandt andet lønninger og materialer.

Ifølge dataudbyderen Refinitiv forventer analytikerne at se indtjeningsvækst på omkring fem procent i USA og godt 20 procent i Europa.

Det er noget lavere, end vi har været vant til i løbet af 2021, som var et helt skørt år af mange årsager. I andet kvartal i 2021 for eksempel steg profitten i USA 96 procent i forhold til året før, mens den steg 153 procent i Europa. Det er langt, langt over normalen og skyldes delvist, at kvartalet, man sammenligner med – andet kvartal i 2020, var ramt af coronanedlukninger og en historisk hård recession. Samtidig oplevede det meste af verden et enormt genåbningsopsving i 2021, som styrkede virksomhedernes indtjening. Men den medvind er stilnet lidt af i 2022.

Man skal dog ikke bide sig alt for fast i analytikernes forudsigelser. Traditionelt slår de fleste virksomheder forventningerne, og der er ingen grund til at tro, at dette kvartal bliver anderledes. Ben Laidler, global markedsstrateg hos handelsplatformen eToro, siger, at investorerne har sat barren for lavt denne gang og regner derfor med at blive positivt overraskede i både USA og Europa.

Det er der også i den grad brug for. Bortset fra lidt krusninger den seneste uge er det gået støt opad på aktiemarkedet siden begyndelsen af marts, og de fleste indeks har indhentet det tabte fra det første krigschok. I USA er S&P 500 endda ikke langt fra at være tilbage i rekordkurs. Og det selvom der stadig er en masse ting at være nervøs over, herunder Putin og den galopperende inflation.

For at bevare den gode stemning er det ifølge Laidler nødvendigt, at virksomhederne serverer en runde stærke regnskabstal. Skuffelser vil derimod blive straffet hårdt.

Prisen for Rusland

Den anden store ting i investorernes regnskabskikkert er krigen i Ukraine. Der presser sig enormt mange spørgsmål på her: Hvem driver stadig forretning i Rusland? Hvor mange virksomheder er eksponeret mod Ukraine og Rusland? Hvor store bliver tabene?

Indtil videre har vi ikke set særlig mange nedjusteringer relateret direkte til situationen. Det kan skyldes, at mange virksomheder simpelthen endnu ikke har regnet hjem, hvor meget det koster at forlade Rusland, og hvor hårdt krigen går ud over indtjeningen på længere sigt.

Lukker Putin pludselig for gassen til Europa, kan det sende kontinentet ned i en dyb recession.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Yevgeny Biyatov/AFP/Ritzau Scanpix.

Virksomhederne kigger ind i en ubegribelig usikker fremtid på den her front. Lukker Rusland for eksempel for gassen til Europa, kommer der hurtigt en recession, der vil knække mange industrier. Kommer der en fredsaftale snart, kan der derimod komme et lettelsens suk, både på ledelsesgangene og på aktiemarkedet.

Det gælder også hos de virksomheder, der ikke er direkte involveret i hverken Rusland eller Ukraine. De energitunge industrivirksomheder er allerede hårdt presset af de høje olie- og naturgaspriser, og investorerne venter i spænding på, hvordan de anskuer resten af året.

For eksempel er gødningsfirmaer og teglstensproducenter dybt afhængige af naturgas – begge erhverv kræver store mængder gas for at kunne fremstille deres varer, og med europæiske naturgaspriser oppe over 400 procent det seneste år, oplever flere virksomheder, at det snart ikke kan betale sig at drive forretning.

I relation til krigen er det her vigtigere, hvad virksomhederne siger om fremtiden, end hvor meget det har påvirket resultatet i første kvartal. Invasionen har kun nået at påvirke én måned i denne periode, men bundlinjen kan blive tynget i flere år frem.

Skiller vinderne fra taberne

Sluttelig leder investorerne efter hints om, hvem der trives, og hvem der tynges i en verden med høj inflation og stigende renter. De fleste virksomheder vil i øjeblikket opleve, at udgifterne stiger over hele linjen – materialer er blevet dyrere, energipriser er eksploderet, og lønningerne skyder i vejret.

Det æder sig ind i virksomhedernes overskud, medmindre de formår at sende regningen videre til deres kunder. Nogle virksomheder vil relativt nemt kunne sætte prisen op og derved bevare deres overskudsgrad. Det gælder blandt andet olievirksomhederne, som vi godt kan regne med leverer nogle flotte overskud.

Andre vil få sværere ved at tage flere penge for deres varer og ydelser og lider under den stigende inflation. Det er blandt andet sket for Nike, der kører med forskudt regnskabsår og derfor allerede er kommet med kvartalstal – omsætningen steg, men overskuddet skrumpede på grund af større udgifter.

I det store inflationsspil kan vi altså forvente, at regnskabssæsonen skiller vinderne fra taberne. Investorerne har brug for beviser for, at virksomheder kan skøjte igennem den høje inflation, og er der flere tabere end vindere, kan det give anledning til endnu en runde markedsuro.

Det er altså ikke småting, vi står overfor de kommende uger. Regnskabssæsonen blev uofficielt skudt i gang i onsdags med de første amerikanske banker, herunder J.P. Morgan. I Danmark går det først for alvor løs 26. april, når Tryg og Topdanmark kommer med kvartalstal.