Børsbarometer: Forvirret over aktiemarkedet? Fortvivl ikke – det er Wall Street også

Investorer, der håber på gode råd fra de professionelle, må i øjeblikket gå forgæves. Analytikerne er vanvittigt uenige og forudser alt fra en nedtur på 15 procent til en stigning på fem procent inden nytår.

Analytikerne på Wall Street et helt forvirrede over, hvor aktiemarkedet skal hen. Deres estimater stritter i alle retninger. Nogle tror, en korrektion er på vej, mens andre regner med, at aktiefesten fortsætter. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW KELLY/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er der en aktiekorrektion på vej? Eller kan markedet fortsætte til nye højder?

De spørgsmål er blevet endnu mere aktuelle i denne uge, hvor amerikanske aktier igen, igen, igen har slået rekorder samtidig med, at der er flere og flere alvorlige advarselslamper, der blinker.

Men fortvivl ikke, hvis du ikke aner, hvor markedet er på vej hen. Det gør Wall Street nemlig heller ikke. Hvor analytikerne fra verdens største finanshuse normalt læner sig op ad hinanden, stritter prognoserne i øjeblikket i alle retninger.

Hvis man kigger på estimaterne for, hvor det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks ender ved nytår, spænder budene fra 3.800 til 4.700. Det giver en forskel på knap 25 procent – den tredjestørste spredning nogensinde ifølge data fra Bloomberg.

Efter endnu en uge med stigninger ligger S&P 500 i en kurs på omkring 4.470, hvilket betyder, at de mest optimistiske analytikere forudser en stigning på fem procent, mens de mest pessimistiske regner med en 15 procent korrektion.

Der plejer at være forskel bankerne imellem, men som oftest peger de trods alt i den samme retning. Så hvad er det, der deler vandene i år?

Stærkeste opsving siden 1984

Optimisterne hæfter sig særligt ved den stærke regnskabssæson. Næsten alle de store virksomheder i USA og Europa er nu kommet med deres kvartalsrapporter, og det er ganske vist usædvanlig opmuntrende læsning. I USA – målt på S&P 500 selskaber – øgede virksomhederne samlet deres indtjening med 93 procent i andet kvartal, mens de i Europa – målt på Stoxx Europe 600 – leverede indtjeningsvækst på hele 249 procent ifølge en rapport fra FactSet.

Sammenligningsgrundlaget er selvfølgelig andet kvartal i 2020, hvor det meste af verden var lukket ned på grund af corona. Så virksomhederne skulle meget gerne fremvise stærk indtjeningsvækst. Men comebackets fart har alligevel taget analytikerne på sengen, og generelt efterlader regnskabssæsonen et billede af et erhvervsliv i USA og Europa, der buldrer fremad. Også i Danmark, hvor vores største virksomheder har skovlet penge ind og begejstret både analytikerne og aktiemarkedet.

Optimisterne peger også på det historiske opsving i kølvandet på genåbningerne. Amerikansk økonomi voksede 6,6 procent i andet kvartal og har nu kurs mod den stærkeste årlige vækst siden 1984. Samtidig har de enorme finanspolitiske hjælpepakker, herunder Bidens stimuluscheck, sat gang i en forrygende forbrugsfest.

Vi er dog i nøgletallene begyndt at se de første tegn på en økonomisk afmatning, men det bekymrer ikke optimisterne synderligt. Centralbankerne fortsætter nemlig med at dele enorme mængder penge ud fra deres pengepolitiske sukkerskåle og holder dermed hånden under økonomien – og aktiemarkedet – skulle de igen begynde at snuble.

Et farvel til lykkepillerne

Det er selvfølgelig kun, hvis centralbankerne ikke begynder at rulle støtten tilbage. Og det er faktisk pessimisternes allerstørste frygt i øjeblikket.

Aktiefesten efter corona er nemlig i høj grad baseret på de gigantiske hjælpepakker fra særligt Federal Reserve og ECB, der hver måned pumper milliarder og atter milliarder af dollar og euro ud i finanssystemet. Hvis centralbankerne fjerner lykkepillerne, er det en fair betragtning, at aktiemarkedet bliver ramt.

Og det er her, hvor vi lige nu står ved en skillevej. De seneste uger har flere medlemmer fra den amerikanske centralbank gjort det tydeligt, at opkøbsprogrammet snart skal neddrosles og gerne allerede inden jul. Arbejdsmarkedet er kommet stærkt tilbage, den amerikanske økonomi har det strålende, og så er der jo også det med den stigende inflation. Med forbrugerpriser, der stiger 5,4 procent, kan centralbanken snart ikke ignorere inflationsspøgelset længere.

Når neddroslingen starter, er det en tydelig markering af, at en æra med ultraløs pengepolitik er ved at slutte, og at renterne kan begynde at stige. Nok først om nogle år, men aktiemarkedet kan jo godt lide at bekymre sig på forkant. Det er også derfor, vi har set de amerikanske statsrenter kravle en smule op i denne uge, uden dog endnu at være nået til et alarmerende niveau. Men alt det ved aktiemarkedet selvfølgelig godt, så det er indregnet i kurserne – også rekordkurserne fra denne uge.

Den ubekendte faktor: Delta

Men hvor det bliver ekstra speget, er, når vi kaster deltavarianten ind i ligningen. Vi ved endnu ikke, hvor meget den vil ramme økonomisk vækst, og om den vil føre til store nedlukninger. Vi har allerede set Kina køre en nultolerancepolitik over for corona og har derfor lukket flere store havne ned på grund af ét enkelt smittetilfælde. Det har skabt fornyet kaos i verdenshandlen, der blandt andet bringer Black Friday og julehandlen i fare. New Zealand har gjort det samme, og flere store byer i Australien har også indført strenge restriktioner på grund af deltavarianten.

Det, som pessimisterne frygter lige nu, er, at Federal Reserve er så forblændet af det stærke arbejdsmarked og så bekymret for stigende inflation, at den strammer pengepolitikken, mens deltavarianten hærger verdensøkonomien. Det er det, finansfolk betegner som en »policy error«.

Hvis sukkerskålen bliver fjernet samtidig med en økonomisk afmatning, kan det sætte gang i en kæmpe korrektion på aktiemarkedet. Og det kan gå rigtig stærkt. Vi så noget lignende i december 2018, hvor S&P 500 havde sin værste julemåned siden 1931.

Vi bliver måske en anelse klogere henover weekenden, hvor verdens store centralbankerne mødes til et symposium i Jackson Hole i Wyoming. Fed-chefen Jerome Powell holder tale fredag eftermiddag dansk tid, men her clasher Børsbarometerets deadline en smule med begivenhederne. Eksperterne forventer dog ikke de helt store udmeldinger og ser i stedet frem til jobrapporten 3. september og det næste rentemøde den 21.–22. september.