Børsbarometer: Et 43 procent kollaps og en presset forbruger – derfor fortsætter aktieuroen

Kurstæsk på 20, 30 og 40 procent er efterhånden blevet hverdag på aktiemarkedet. Den værste frygt er ikke længere galopperende inflation, men i stedet at forbrugeren er ved at knække under de stigende priser og høje renter. Investorerne frygter en recession, og hvis det sker, er nedturen langt fra slut.

Markedsværdien af Snap – virksomheden bag Snapchat – blev næsten halveret i tirsdags efter en nedjustering. Det er bare den seneste advarsel fra de amerikanske virksomheder om, at forbrugerne er ved at blive presset af den høje inflation og stigende renter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra den ene elendighed til den anden. Sådan kan man vist godt beskrive aktiemarkedet i øjeblikket.

I fire måneder er investorerne blevet pisket rundt af høj inflation og stigende renter, og nu – hvor begge dele endelig viser tegn på at køle af – dukker endnu en trussel op i horisonten: en recession. Ikke at det er økonomernes basisscenarie (endnu), men efter en række ubehagelige hændelser de seneste dage er frygten begyndt at tage til.

En af de mest opsigtsvækkende begivenheder er nedjusteringen fra virksomheden Snap Inc., kendt for det sociale medie Snapchat. Det er kun en måned siden, at Snap aflagde kvartalsregnskab i ro og fred, og i den korte periode er der åbenbart trukket så mange sorte skyer op, at ledelsen har været nødsaget til at komme med en advarsel. En giftig cocktail af høj inflation, stigende renter, forsyningsproblemer, lønstigninger og uro forbundet med krigen i Ukraine har forplumret indtjeningsmulighederne, og ceo Evan Spiegel forudser nu et svært 2022.

Det gjorde ondt på aktien. Den dykkede 43 procent og har nu mistet næsten 75 procent i værdi siden nytår.

Et større problem

Nu går hverken aktiemarkedet eller verden i stå af, at et socialt medie tjener mindre end ventet og får kurstæsk. Men dér, hvor verden og aktiemarkedet potentielt bliver ramt, er, hvis det viser sig at være et symptom på et større problem. Og det er der desværre tegn på. I sidste uge kom Walmart og Target begge med regnskaber, der ikke bare var skuffende, men også signalerede, at den amerikanske forbruger er ved at mærke presset fra stigende forbrugerpriser og højere renter. Tirsdag var det Abercrombie & Fitchs tur med et aktiekollaps på 29 procent, efter at tøjkæden leverede et overraskende underskud og kom med en svag prognose for resten af 2022.

Nu har et socialt medie som Snap og detailgiganter som Walmart, Target og Abercrombie på papiret ikke meget til fælles. Snap lever i det digitale univers, mens de tre andre har store fysiske butikker og en lang forsyningskæde. Men deres lidelseshistorier er de samme – inflation, højere renter og generel uro er begyndt at ramme driften og indikerer ikke mindst, at forbrugeren er ved at trække følehornene tilbage. Snaps omsætning er primært drevet af digital reklame, men hvis galopperende forbrugerpriser afholder folk fra at købe varer i butikkerne, er der for mange virksomheder ikke grund til at bruge penge på annoncer.

Samtidig har økonomisk data denne uge yderligere givet anledning til sure miner. Boligsalget i USA skuffede fælt med et fald på 17 procent i april, og de vigtige PMI-tal for den amerikanske servicesektor peger mod lavere aktivitet end ventet i maj.

Hvor langt skal vi ned?

Alt i alt fortæller de seneste udmeldinger, at forbrugeren ikke er isoleret fra inflationsspøgelset og de voldsomme rentestigninger. Og det er virkelig dårlig nyt. Forbrugeren er i både USA og Europa den altoverskyggende vækstmotor og udgør cirka 70 procent af bruttonationalproduktet. Indtil videre har opsparingerne efter coronanedlukningerne og den rekordlave arbejdsløshed ellers bidraget til, at almindelige mennesker er skøjtet relativ uskadt gennem den turbulente periode på finansmarkedet.

Derfor er recessionsfrygten blusset op i denne uge, og derfor har kurslussingerne ikke været begrænset til Snap og de andre it-virksomheder. Hvis recessionen kommer, rammer den aktiemarkedet bredt, og der er efterhånden konsensus om, at nedturen ikke er slut endnu.

Spørgsmålet er bare, om det er fem, ti eller 25 procent længere, vi skal ned? Det toneangivende S&P 500 svinger ind og ud af et såkaldt bjørnemarked eller bear market på engelsk, og bjørnemarkeder varer i gennemsnit 13 måneder og byder på et fald på 33 procent. I gennemsnit – det kan være langt mildere, men også langt værre.

Måske en rentetop

Ovre i obligationsmarkedet er man også begyndt at lægge mere vægt på risikoen for en recession end risikoen for, at inflationen kommer ud af kontrol. Det giver sig helt specifikt udslag ved, at markedet er begyndt at indregne færre rentestigninger fra den amerikanske centralbank, og renterne er begyndt at falde.

Nu har vi ellers måned efter måned været vidner til renter, der er tordnet i vejret, og særligt for boligejere med flekslån har det været smertefuldt at følge med i. Men efter en top på 3,2 procent i den tiårige amerikanske rente i starten af maj, er den nu smuttet tilbage til 2,7 procent. Det betyder også, at de danske boligrenter har fundet et leje, hvor realkreditinstitutterne ikke længere er på overarbejde for at forberede nye lån. De sad ellers klar med det fastforrentede lån på fire procent, men det blev aldrig nødvendigt.

Udover at det selvfølgelig er godt nyt for boligejere, giver det også investorerne mulighed for at genbesøge et gammelt begreb, der har været kørt ud på et sidespor de seneste måneder: Den sikre havn. Hverken guld eller obligationer har givet den beskyttelse i en portefølje, som de traditionelt er kendt for under markedsuro. Det skyldes primært, at det er høj inflation og ikke lav vækst, der denne gang er synderen. Høj inflation tilsiger høje renter, og det giver fald i både obligationer og guld.

Men fortsætter virksomheder og økonomiske nøgletal med at skuffe, forudser de store finanshuse, at centralbankerne vil tage foden af bremsen for at undgå en recession. Så falder renterne formentlig yderligere, og obligationer genopstår som attraktiv aktivklasse. Så intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Heller ikke en massiv aktienedtur.