Børsbarometer: Et 2.000 procent kursspring og aktietips til poolfester – nu er dramaet tilbage på Wall Street

Hæren af småinvestorer er tilbage på Wall Street, og denne gang er det den amerikanske biografkæde AMC, der er eksploderet i værdi. Selvom det er skørt, kan man ikke bare ignorere de store udsving, påpeger erfaren finansekspert.

AMC var i problemer inden coronakrisen, og pandemien jog virkelig kniven ind. Nu er aktien blevet genoplivet af en hær af småinvestorer, der taler sammen gennem det sociale medie Reddit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Er aktiemarkedet blevet vanvittigt? Spørgsmålet er nærliggende at stille, efter at man har set, hvad der er sket med aktien i den amerikanske biografkæde AMC i denne uge.

Aktien steg alene i onsdags – hold nu fast – næsten 100 procent  og er nu oppe over 2.000 procent siden nytår. Det betyder, at den nu er 26 milliarder dollar værd – og dermed større end Kellogg's og American Airlines.

Det er på mange måder helt skørt. AMC var allerede inden coronakrisen presset af streamingtjenester som Netflix, HBO og Disney. Så hvorfor pludselig dette udbrud af begejstring?

Det er her, at det bliver virkelig interessant, for AMCs kurspring er præcis en gentagelse af GameStop-manien i januar. Her fik en hær af småinvestorer presset en ellers halvdød aktie i vejret, og de fik ved samme manøvre sendt flere store hedgefonde til tælling.

Det blev beskrevet som folket versus Wall Street, David mod Goliat og var generelt en alarmklokke til den professionelle finansverden om, at den ikke længere kan tryne eller ignorere »almindelige mennesker«.

Interessen for ACM-aktien er nu så stor, at der popper plakater op med »AMC to the Moon« på gadehjørner i USA og ved poolfester. Forestil dig lige dette med Danske Bank eller Mærsk-aktien. Det vil ikke ske. Det her er en folkelig bevægelse, der er delvist drevet af et had til Wall Street og delvist drevet af spekulation og »FOMO« – fear of missing out.

Hold øje med galskaben

Så kan man jo tænke, fair nok, der er en aktie i USA, der er gået amok – hvad rager det egentlig mig? Det er jo bare en flok uansvarlige unge »gamblere,« der håber på at kunne skabe tilstrækkelig eufori om en aktie til at spekulere sig til en hurtig, stor gevinst?

Mange af dem, der købte op i GameStop i januar, endte rigtig nok med at tabe penge, da luften gik af ballonen, men at afvise disse udbrud om noget, der ligner galskab, som intet andet end støj, vil være dumt.

Den erfarne finansekspert Mohamed A. El-Erian, der blandt andet er tidligere direktør i den store investeringsfond Pimco, kalder det en del af et »meget bredere fænomen«, hvor konsekvenserne rækker langt ud over de nuværende mindre udbrud af vanvid. Han peger i en Bloomberg-kommentar på tre grunde til, at vi skal tage det alvorligt.

For det første er det en klokkeklar illustration af, at den årelange, ultralempelige pengepolitik fra centralbankerne har opildnet investorer til at tage mere risiko. Se bare herhjemme, hvor de negative renter har skubbet mange til at investere i aktier, ejendomme, guld, biler og kunst – bare for at undgå negative renter på deres bankkonti. Altså investere i aktiver, der indebærer en risiko, og hvor man kan tabe penge. I USA er det ovenikøbet kombineret med stimuluscheck fra regeringen, der i høj grad også har fundet vej til aktiemarkedet.

Det er også denne dynamik, der har været med til at skabe boblen blandt kryptovalutaer, som nu giver centralbanker og regeringer verden over en gedigen hovedpine.

For det andet viser de seneste måneder, at noget rører på sig i investeringslandskabets alleryderste kanter. De kanter, hvor Bloomberg-skærme og smarte aktie-buzzwords ikke eksisterer, men hvor sociale medier spiller en kæmpe rolle.

Såvel AMC som GameStop-manien er blevet koordineret effektivt gennem platforme som Reddit og Twitter, og dette viser altså, hvor stor indflydelse helt almindelige småinvestorer kan have, hvis de går i samme retning.

El-Erian sammenligner det med opstandelsen under Det Arabiske Forår i 2010 og 2011, der blev sparket i gang og koordineret på sociale medier.

Inden for aktieverdenen hejser ordet »koordination« selvfølgelig en række røde flag, herunder om det er spekulation eller insiderhandel. Og dette leder til El-Erians tredje observation:

Den seneste uges AMC-vanvid er endnu et eksempel på, at myndigheder og tilsyn på ny kommer for sent til festen og ikke ved, hvordan de skal håndtere dansen på bordene. Er det forbudt at opfordre til at købe en bestemt aktie på Twitter? Hvad nu hvis det fører til turbulens på markedet? Hvordan sikrer man sig, at »almindelige« mennesker ikke mister hele deres opsparing i en uholdbar optur for en tvivlsom aktie?

Både aktiebobler og kryptoboblen rejser en række svære spørgsmål, som der indtil videre ikke er nemme eller enstemmige svar til. Og derfor er vi slet ikke færdige med at tale om dem.

Tre observationer fra mine kilder

Hård medfart til Ørsted efter strategiopdatering

Ørsted-aktien er faldet cirka otte procent i denne uge, efter at det danske energiselskab kom med en opdateret strategi. Et af hovedpunkterne er, at Ørsted sigter efter at blive verdens førende bæredygtige energiselskab inden 2030 og derfor skyder 350 milliarder kroner ind i grøn energi. Trods de store ambitioner er investorerne ikke overbeviste om fremtiden, og Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, siger, at det især er Ørsteds indtjeningsforventninger, der er under pres.

Rusland på toppen

Den amerikanske storbank Bank of America vurderer, at stjernerne står rigtigt for Rusland, og banken har derfor russiske aktier blandt sine favoritter. Banken peger på, at russiske aktier er billige, har stærk indtjeningsvækst, traditionelt udbetaler attraktive udbytter og vinder på den stigende oliepris. Derudover forventer Bank of America, at nogle af de geopolitiske modvinde falmer, for eksempel at mødet mellem præsidenterne Biden og Putin bliver konstruktivt.

Kina puster til den globale inflation

Den kinesiske valuta nåede i denne uge den højeste kurs over for dollaren i tre år og er nu steget over ti procent det seneste år. Det er dårligt nyt for resten af verden, mener Ben Laidler, global markedsstrateg hos handelsplatformen eToro. Han forklarer, at en høj yuan fører til højere inflation i verden, fordi Kina eksporterer så mange varer til alle andre lande. En høj yuan gør varerne dyre uden for Kina. Derudover er landet også en kæmpe importør af råvarer, og med en stærk valutakurs kan kineserne være med til at presse råvarepriserne og dermed også inflationen op, mener Laidler.