Børsbarometer: Alt flasker sig nu for aktiemarkedet – men investorerne leger med ilden

Endelig er investorerne ved at få opfyldt deres hedeste drømme – at inflationen kommer ned, så centralbankerne kan stoppe med at hæve renten. Der er dog nogle store problemer, der truer med at punktere investorernes lykkeboble.

Investorerne leger for tiden med ilden – og risikerer at blive brændt, hvis Federal Reserve vender dem ryggen. Cristian Hernandez/Ritzau Scanpix

Aktiemarkedet leger en farlig leg.

En leg, der de seneste uger har rusket godt og grundigt op i finansmarkedet og har ført til, at aktierne er skudt i vejret, renterne er dykket, og den almægtige dollar har fået hug. Siden sin bund i slutningen af september er det danske eliteindeks, C25, hoppet 15 procent, mens det toneangivende amerikanske S&P 500 er steget ti procent i løbet af de seneste fire uger alene.