Blodrød aktieuro kan vare sommeren over

Frygt for, at centralbankerne ruller deres hjælp tilbage for tidligt, og en svækket vækst i Kina bekymrer de finansielle markeder.

De kinesiske indeks tog et gevaldigt dyk ved åbningen mandag, og det gav hovedbrud i resten af verden. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De globale finansielle markeder er plaget af voldsom uro, hvor aktiekurserne i både USA, Asien og Europa dykker kraftigt, mens renterne på obligationerne tordner opad. Alene den seneste uge er eksempelvis det danske aktieindeks C20 Cap faldet 5,25 pct., mens det europæiske indeks Euro Stoxx 600 er faldet seks pct. Og der er ikke udsigt til forbedring, lyder det fra blandt andre Nordeas seniorstrateg, Henrik Drusebjerg.

»Jeg tror, man skal forvente, at denne uro varer ved hen over sommeren. Jeg tror, vi skal hen til først på efteråret, før vi begynder at se de første solide tegn på, at der kommer mere vækst i andet halvår,« siger han.

Nedturen på finansmarkederne skyldes en kombination af en ændret amerikansk pengepolitik og en svækket kinesisk vækst.

De to har ellers om nogen været lokomotivet for væksten siden 2009, men i onsdags varslede Ben Bernanke, chef for den amerikanske centralbank, Fed, at stimulansen af den amerikanske økonomi i form af opkøb af obligationer for 85 mia. dollar om måneden vil blive nedtrappet fra efteråret for herefter at stoppe helt næste sommer.

Det skyldes, at den amerikanske økonomi ifølge Bernanke er i bedring – altså umiddelbart en positiv udmelding, men markederne frygter ifølge Drusenbjerg konsekvenserne:

»Bernanke er ude at sige, at nu flytter vi patienten fra intensiv til opvågning, og det betyder, at vi kan begynde at aftrappe noget af medicinen. Det er sådan set positivt, så jeg tror mere, at nervøsiteten i markederne opstår på grund af forandring. Markederne er nervøse for, hvad der sker, når man begynder at rulle verdenshistoriens største finansielle eksperiment tilbage,« siger Henrik Drusenbjerg, der bakkes op af Jesper Berg, underdirektør i Nykredit og ekspert i finansiel regulering.

»Markedets forventning er bygget op omkring, at man fra centralbankerne bliver ved med at pumpe penge ind i systemet. Det store spørgsmål er, hvad der sker, når man trækker slangerne ud af patienten,« siger Jesper Berg og henviser til rædselsscenariet fra 1994, da Fed så at sige trak slangerne ud af patienten, før denne var klar til at gå, hvilket betød, at Fed mistede kontrollen, og renten steg voldsomt.

Tegn på kinesisk kreditboble

Udmeldingen fra Bernanke kommer samtidig med, at der er tegn på en kinesisk vækst, der bliver lavere end først forventet. Det amerikanske ratingbureau Fitch har meldt om tegn på en kreditboble i Kina, og senest har den amerikanske storbank Goldman Sachs sænket sit vækstskøn for Kina.

»De to ting i USA og Kina har fået investorerne til at lave en slags repositionering, hvor der samlet set er taget noget risiko af, hvilket selvfølgelig har ramt aktiemarkedet, og det har betydet, at man er løbet over i obligationer, så vi ser obligationsrenterne tordne op,« siger Henrik Drusebjerg.

Han mener, at der er tale om en særdeles uheldig kombination, og at Bernankes udmelding ikke havde skabt nær så stor ravage, hvis de kinesiske vækstprognoser havde set bedre ud.

»Hvis Bernankes ord havde stået alene, og vi ikke havde set det her sideløbende i Kina, så tror jeg ikke, at det havde affødt nær det dramatik, vi har set i de seneste dage. Det er kombinationen af de to ting. For det, at Kina sætter hastigheden mere ned, end man havde regnet med, kan betyde, at de positive forventninger, som Bernanke har til den amerikanske økonomi, ikke er helt så positive, da amerikanerne selvfølgelig i en eller anden udstrækning er påvirket af, at kineserne bidrager med global vækst,« siger han.

Afgørende for, hvornår uroen stopper, er ifølge Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA, at der kommer ro på i USA.

»For mig at se er det springende punkt, hvornår det amerikanske obligations­marked stabiliserer sig igen. For hvis man ikke føler, at man kan stole på det amerikanske obligationsmarked, så forplanter det sig til markederne generelt, og det er det, vi har set nu her. Det skal vi gerne se bremse på et tidspunkt, fordi ellers bliver Fed nødt til at gribe ind igen,« siger Henrik Henriksen, der forudser, at finansmarkederne fortsat vil være urolige i hvert fald i de kommende uger.