Blackrock skruer op for udbytte trods faldende bundlinje

Amerikanske Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter, havde en mindre tilbagegang på bundlinjen i fjerde kvartal, men har alligevel besluttet at øge udlodningen til aktionærerne.

Blackrocks bestyrelse har besluttet at øge udbyttet til aktionærerne, der kan se frem til at få 2,29 dollar i lommen per aktie. Det er 5 pct. højere end udbyttet for fjerde kvartal året før. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN LANE

Blackrock havde i fjerde kvartal 2015 en indtjening på 801 mio. dollar på bundlinjen, hvilket var 20 mio. dollar mindre end i den tilsvarende periode af 2014.

Overskuddet per aktie var på 4,75 dollar, mens analytikerne ifølge data indsamlet af Bloomberg havde ventet et overskud på 4,80 dollar.

Blackrocks bestyrelse har besluttet at øge udbyttet til aktionærerne, der kan se frem til at få 2,29 dollar i lommen per aktie. Det er 5 pct. højere end udbyttet for fjerde kvartal året før.