Bitcoin brager derudaf: Er steget 178 pct. siden lavpunkt

Den populære kryptovaluta bitcoin fortsætter opad og nyder godt af usikkerheden i handelskrigen mellem USA og Kina. Olie er tilbage over 70 dollar per tønde, mens de asiatiske aktiemarkeder har ignoreret Trumps seneste trussel.

Bitcoin fortsætter turen opad og er nu steget næsten 70 pct. på en måned. Foto: Reuters/Dado Ruvic/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Godmorgen,

Og velkommen til en relativt stille morgen på de finansielle markeder, hvor vi derfor starter med bitcoin. Den populære – og omdiskuterede – kryptovaluta fortsætter sin himmelflugt og er tirsdag morgen steget til en kurs på 8.727 dollars. Det er det højeste niveau siden maj sidste år og en stigning på 178 pct. siden lavpunktet i december. Kort før jul blev bitcoin nemlig handlet i 3.136 dollar efter en gigantisk nedtur, hvor investorerne var bekymrede for, om valutaen var i en bobbel.

De seneste måneder har bitcoin dog genvundet investorernes tillid, delvis drevet af handelskrigen mellem USA og Kina. Når den kinesiske yuan falder, hvilket den har gjort, efter at handelskrigen er blusset op igen, søger mange kinesiske investorer over i bitcoin for at beskytte sig mod potentielle yderligere fald i deres egen valuta. Kina har strenge kapitalkrav, så det er ikke lige til at købe for eksempel dollar eller den japanske yen, og derfor bliver bitcoin et attraktivt alternativ, der ikke er reguleret af nogen myndigheder. På bare den seneste måned er bitcoin steget næsten 70 pct. – mere end nogen anden stor aktivklasse.

À propos handelskrigen sagde Trump mandag under et statsbesøg i Japan, at han ikke er klar til at indgå en aftale med Kina.

»Jeg tror, at de formentligt ønsker, at de havde indgået den aftale, der var på bordet, før de begyndte at genforhandle den. De vil gerne lave en aftale. Vi er ikke klar til at lave en aftale,« sagde Trump.

Han tilføjede yderligere, at straftolden på kinesiske varer »meget let« kan stige virkelig meget. Aktierne i Asien har dog taget det i stiv arm tirsdag morgen og stiger på alle de store børser. Og de amerikanske aktier, der vender tilbage efter Memorial Day-helligdagen mandag, tegner til at få en positiv handelsdag.

I oliemarkedet er der også plusser tirsdag. Brent-kontrakten har sneget sig tilbage over 70 dollar per tønde efter at være faldet næsten 5 pct. til 67 dollar i sidste uge på grund af frygt for lavere efterspørgsel, hvis verdensøkonomien taber pusten. Men produktionsbegrænsninger fra OPEC-landene kombineret med sanktioner mod Iran og tumult i Venezuela har igen hjulpet oliepriserne højere.

Få Berlingskes Børsbarometer - hver dag


Kom på forkant med dagens og nattens aktiemarkeder med Berlingske Business’ daglige aktiepost. Her får du det fulde overblik over finansmarkederne i ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel inden børserne åbner.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du blive klædt på til børsdagen - hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske mandag-fredag sender mig de seneste nyheder om aktier obligationer investeringer og status fra verdens børser. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Det kan også rykke markedet i dag

  • Kl. 11.00: Eurozonen – økonomisk tillid og forretningsklimaet for maj
  • Kl. 15.00: USA – boligpriser for marts
  • Kl. 16.00: USA – forbrugertillid for maj

Virksomheder i fokus

  • Den kinesiske IT-gigant Alibaba overvejer at rejse 20 mia. dollar i frisk kapital ved at gennemføre en sekundær notering af aktien, som allerede handles på New York Stock Exchange. Den nye notering rygtes at blive på børsen i Hong Kong, og måske i andet halvår af 2019.
  • SAS er netop kommet med regnskab for andet kvartal, der viser, at pilotstrejken i april-maj kostede 453 millioner kroner.
    Selskab Kurs Ændr. %
  • ISS – Nordea har sænket kursmålet til 230 kroner fra 250 kroner, men beholder »købs«-anbefalingen. Aktien lukkede i 196,40 kroner mandag.
    Selskab Kurs Ændr. %
  • Mærsk – Barclays har skåret kursmålet til 6.200 kroner fra 6.600 kroner og fastholder »undervægt« anbefalingen. Aktien lukkede B-aktien en kurs på 7.030 kroner.
    Selskab Kurs Ændr. %

Markederne lige nu -  Kl. 8:25

Asien
Hong Kongs Hang Seng: +0,4 pct.
Kinas Shanghai Composite: +0,5 pct.
Japans Nikkei 225: +0,3 pct.
Sydkoreas Kospi: +0,4 pct.

Europe (futures)
Euro Stoxx 50: +0,3 pct.
Tysklands DAX 30: +0,3 pct.
Storbritanniens FTSE 100: +0,5 pct.

USA (futures)
S&P 500: +0,2 pct.
Nasdaq: +0,4 pct.
Dow Jones Industrial Average: +0,2 pct.

Råvarer:
Olie (Brent): +0,2 pct. til 70,26 dollar
Guld: -0,1 pct. til 1.282,85 dollar

Valuta:
1 dollar koster: 6,68 kroner
1 pund koster: 8,46 kroner