Beskeden fremgang for KFX

Læs mere
Fold sammen
Det toneangivende KFX-indeks lå underdrejet fra morgenstunden, men en sjælden resolut styrkelse af dollarkursen påvirkede

aktiemarkedet positivt.



Med en fremgang på beskedne 0,1 pct. til 257,49 point lykkedes det med nød og næppe

eliteindekset at lukke i plus for syvende handelsdag i træk.



Det hjemlige marked klarede sig dermed en smule bedre end

de store europæiske aktieindeks, der lå til fald ved lukketid. Stemningen blev dog vendt til det bedre, efter at Den Europæiske

Centralbank, ECB, for første gang udtrykte bekymring over den kraftigt stigende euro, der skader den europæiske eksport

og dermed virksomhedernes indtjening.



Inden udtalelserne faldt aktierne i takt med yderligere dollarsvækkelse, ligesom

en ny mistanke om regnskabsfusk - denne gang i schweiziske Adecco - gav investorerne grund til at revurdere tilliden til virksomhederne.





Fondsbørsen var der igen livlig aktivitet - dog med moderate udsving blandt de tyve mest omsatte aktier, mens endnu en teknologiaktie

satte kurs mod de højere luftlag. Novo Nordisk (+1,1 pct./kurs 233) fik med styrkelsen af dollaren lidt tiltrænkt oprejsning

og stod for KFX-indeksets største positive bidrag.



For Lundbeck (+0,9 pct./kurs 109) sluttede en uensartet kursudvikling ligeledes

med et mindre plus, og aktien fortsatte dermed fremgangen fra sidste uge.



Den amerikanske samarbejdspartner Forest Laboratories

meddelte sent fredag, at man venter at slå markedets forventninger for indtjeningen i tredje kvartal, hvilket sendte aktien

i rekordniveau.



Op og ned gik det også for Vestas (+2,8 pct./kurs 111) og NEG Micon (+2,8 pct./ kurs 110), der til sidst

endte med pæne plusser. Den positive stemning var igen drevet af spekulationer om store off-shore ordrer i Frankrig samt desuden

forhåbninger om nyt liv på vindmøllemarkedet i Italien, efter at den italienske regering opjusterede målet

for grøn energi.



Danske Bank (-0,7 pct./ kurs 139) trak derimod mest ned på ugens første handelsdag. Tendensen

var af generel karakter blandt de europæiske finansaktier, hvilket skyldtes flere nedjusteringer af anbefalingerne på et

par af branchens store aktører.



Nordea (-0,7 pct./ kurs 42,20) fulgte således ærkerivalen ned.



RB-Børsen