Bendt Bendtsen i opgør med Finanstilsynet

Med ny lovgivning vil erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) gøre Finanstilsynets »faste praksis« for hemmelige afgørelser til fortid. Tidligt i det nye år kommer konkrete forslag til, hvordan Finanstilsynet og Fondsrådet skal ændres markant. Den kommende lovpakke er en direkte konsekvens af principielle problemer blotlagt af Berlingske Business’ afdækning af TDC-sagen.

»Det er min hensigt at skabe væsentlig større åbenhed om Fondsrådet og afgørelser truffet i Fondsrådet.« Bendt Bendtsen, erhvervs- og økonomiminister Fold sammen
Læs mere
Efter tre ugers massiv beskydning i TDC-sagen erklærer erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) sig nu klar til et vidtrækkende opgør med lukkethed og hemmelighedskræmmeri, når det gælder afgørelser truffet i »den hemmelige børsdomstol«, Fondsrådet og hos Finanstilsynet, der går under øgenavnet »det hemmelige børspoliti«. Ministeren bebuder lovændringer, som han vil begynde at arbejde på straks i det nye år.

Dermed får Berlingske Business’ afdækning af systemfejl, lovbrud og hemmelighedskræmmeri i forbindelse med salget af TDC, danmarkshistoriens største virksomhedshandel, langvarig virkning på indretningen af det danske børsretlige system.

Afdækningen af de principielle problemer i TDC-sagen har gjort indtryk på ministeren, der i de seneste uger fra samtlige partier i Folketinget er blevet opfordret til at gribe ind og modernisere den måde, Finanstilsynet og Fondsrådet arbejder på.

Gennemsigtighed
»Det er min hensigt at skabe væsentligt større åbenhed om Fondsrådet og afgørelser truffet i Fondsrådet,« siger Bendt Bendtsen, som ikke på nuværende tidspunkt forholder sig konkret til, hvor og hvordan han vil gribe ind. Dog står det klart, at ministeren vil sikre åbenhed og gennemsigtighed i en grad, der ikke kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning.

I sit politiske sigtekorn har ministeren en markant øget åbenhed om afgørelser truffet i Fondsrådet.

»Rammerne for offentliggørelse er fastlagt i den lovgivning, der er vedtaget i Folketinget. Væsentlig større åbenhed vil derfor kræve lovændringer, hvilket jeg er klar til at fremsætte i det nye år,« siger han.

Hver dag bliver der handlet aktier for 5,5 mia. kr. på Københavns Fondsbørs. Investorerne skyder penge i virksomhederne i forventningen om et afkast og i tillid til, at stærke myndigheder sikrer, at virksomhederne overholder spillereglerne på området. Blandt andet skal virksomhederne oplyse om væsentlige begivenheder, der kan påvirke kursen. Det giver aktionærerne mulighed for at træffe beslutninger om ejerskabet af deres aktier på et oplyst grundlag uden at behøve at skele til rygter.

Hemmelig afgørelse
I TDC-sagen var der ifølge en hidtil hemmeligholdt afgørelse fra Fondsrådet ikke meget at have tilliden i for aktiemarkedet. TDC brød nemlig loven ved ikke at informere aktiemarkedet om væsentlige, kursfølsomme oplysninger. Og det skete med Fondsbørsens blå stempel. Og fordi Fondsbørsen, der havde kontrolfunktionen over for TDC, blev taget i ed, slap TDC ifølge Fondsrådet fri af bruddet på de strafbelagte lovbestemmelser.

Bortset fra, at afgørelsen fra Fondsrådet ikke nævner, at Finanstilsynet kunne have grebet ind, beskriver den hemmelige afgørelse det hele. Men trods det eksplosive indhold blev den holdt hemmelig i et år, indtil Berlingske Business afslørede den for tre uger siden. Ikke engang Folketinget, hvor Erhvervsudvalget i juni havde en chance for at blive orienteret af erhvervsministeren, da han fremlagde en redegørelse udarbejdet af Finanstilsynet i kølvandet på TDC-sagen, fik noget at vide.

Blandt andre principielle aspekter, der er kommet frem som en del af TDC-sagen, er problemer med retssikkerheden for de virksomheder, der kommer under behandling som mistænkte børsretsforbrydere i Finanstilsynet og Fondsrådet. Stik modsat andre råd, der træffer principielle afgørelser på andre myndighedsområder, kender virksomheder, der skal for Fondsrådet, ikke ordlyden af det, Fondsrådet skal tage stilling til. Modsat andre råd under andre myndigheder kan virksomheder heller ikke få foretræde og tale deres sag over for Fondsrådet.

Samtidig holdes mange af afgørelserne efterfølgende hemmelige for aktiemarkedet, forskere, politikere og den øvrige offentlighed.

Drøje hug
TDC-sagen og de principielle problemstillinger, den har bragt op til overfladen, er blevet gennemkritiseret af børsretseksperter, eksperter i forvaltningsret og af politikere på tværs af partierne på Christiansborg. Både blandt parlamentarikere og eksperter er forventningerne til Bendt Bendtsens børsrets-lovpakke nu tårnhøje.

»Grundloven sikrer os offentlighed og mundtlighed i afgørelser. Ministerens foreløbige budskab er meget positivt og kan rykke det børsretlige område tættere på ånden i Grundloven. Vi kan stå over for et opgør med principper om og praksis for lukkethed og en grad af retssikkerhed, som vi kan se er bedre i forbindelse med rådsarbejde under andre myndigheder,« siger Jesper Lau Hansen, børsretsprofessor ved Københavns Universitet.

Øget retssikkerhed
Jesper Lau Hansen foreslog for et par uger siden en helt ny struktur på det børsretlige område, hvor et børstribunal adskilt fra Finanstilsynet skulle sikre både øget retssikkerhed og øget åbenhed. Forslaget vandt gehør på Christiansborg, hvor der med S, DF og SF tegnede sig et flertal inspireret af tankerne om et tribunal for et hårdt opgør med det børsretlige system, som vi kender det i dag.

»Der ville være mange fordele i at gå hele vejen med et tribunal. Men øger man retssikkerheden frem til en afgørelse, og åbner man for, at afgørelser kommer til offentlighedens kendskab, har TDC-sagen gjort en meget stor forskel. Vi taler om et markant skridt fremad, hvis ministeren får lovændringer igennem på dette område,« siger Jesper Lau Hansen.

Formanden for Fondsrådet, Erik Bonnerup, afventer ministerens udspil.

»Men jeg har ingen kommentarer. Der er tale om politiske spørgsmål, som det vil være forkert af mig at forholde mig til,« siger han.

Fast praksis
I Fondsrådets forretningsorden står der, at rådets afgørelser skal offentliggøres. Men over en årrække har der ifølge tilsynets direktør Henrik Bjerre-Nielsen udviklet sig en såkaldt »fast praksis« for at sager, som ikke kan anonymiseres, ikke bliver offentliggjort.

Henrik Bjerre-Nielsen har ikke mange kommentarer til, at den praksis, han har stået for og de regler, han har skullet rette sig efter, nu skal ændres markant:

»Spørgsmålet om tilsynets lukkethed eller åbenhed er et politisk anliggende,« siger han.

På spørgsmålet om, hvilke fordele for tilsynets og rådets arbejde, han ser i en øget grad af åbenhed er kommentaren:

»Det tør jeg ikke svare på nu. Der vil sikkert være argumenter for og imod ændringer, men igen: Det er et politisk spørgsmål«.

Bendt Bendtsen lægger op til konkrete drøftelser allerede først på året. Indtil da holder han kortene tæt til kroppen.

»Jeg vil nærmere redegøre for de konkrete forslag til, hvordan vi kan øge åbenheden på det børsretslige område, når vi 8. januar skal have en drøftelse af sagen i Erhvervsudvalget«.