Barnebarn til jysk tæppekonge bag hidsige opkøb i GN

Bag Parvus Asset Management står en ung dansker, der ikke er bange for at gå i flæsket på det etablerede erhvervsliv. Han har tidligere spredt frygt i Volvo-bestyrelsen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Sverige ved de godt, hvem Mads Eg Gensmann er.

For et par år siden gik den svenske finansmand Christer Gardell ind og købte op i Volvo-aktien – med på sidelinjen havde han den London-baserede hedgefond Parvus Asset Management.

En af fondens medstiftere er danske Mads Eg Gensmann, der er barnebarn af den nu afdøde legendariske tæppekonge i Herning, Mads Eg Damgaard fra Egetæpper.

Gardell og den unge dansker mente ikke, at Volvo-bestyrelsen var eksponent for en tilstrækkelig værdiskabelse, så de to ”aktivister” krævede ændringer i den hæderkronede svenske virksomhed. Det tog overskrifter i de svenske erhvervsaviser, der skrev lange og mange artikler om danskeren og den stil han havde som investor.

I dag er det GN Store Nord, der har fået Parvus Asset Management og Mads Eg Gensmann ind som storaktionær. Fra sin base i London investerer han i hæderkronede nordiske virksomheder. Pengene i den 10 mia. kr. store fond kommer fra stenrige amerikanske familier og fra universitstsfonde i USA - og Mads Eg Gensmann har kun én opgave: At skaffe det højest mulige afkast til indskyderne i fonden.

Derfor optræder han som en forholdsvis aggressiv investor, der ikke er tilfreds med at placere pengene passivt i diverse børsnoterede selskaber. Han vil have ændringer gennemført, hvis han mener at ledelsen underpræsterer, eller hvis kapitalstrukturen er uhensigtsmæssig. Den holdning har ledelser og bestyrelser fået at mærke i toppen af svensk erhvervsliv.

For nogle år siden deltog han i generalforsamlingen i Swedish Match - en stolt svensk tobaks- og snusproducent. Her krævede Mads Eg Gensmann, at bestyrelsen skulle udstyres med nogle heftige incitamentsprogrammer. Sagt på en anden måde; bestyrelsen skulle stilles solide gevinster i udsigt, hvis de sammen med topledelsen kan få aktiekursen til vejrs.

De svenske investorer, bl.a. pensionskasser, var i mod forslaget, men de internationale investorer i tobaksproducenten tog godt i mod danskerens forslag, og det blev vedtaget.

Til Jyllands-Posten forklarede Mads Eg Gensmann for nogle år siden i et interview, at han grundlæggende er meget uenig med de svenske ledelser og bestyrelser, når det gælder coporate governance, god selskabsledelse.

"Vi har aldrig ment, at folk arbejder særlig godt på fast løn. Det gør ikke noget med lidt bonusordninger," siger han.

Tidligere var det som sagt en af juvelerne i svensk erhvervsliv, Volvo, der var ved at få knækbrødet galt i halsen, da den unge midtjyde krævede en bestyrelsespost og et langt mere aktivt udbytteprogram, fordi han mente at selskabet skulle udbetale pengene til aktionærerne i stedet for at de stod passivt registreret på selskabets balance.

"De svenske institutioner har været vant til at have området for sig selv, uden at nogen har sat spørgsmålstegn ved deres forslag. Derfor reagerer de kraftigt, når andre ejere vil have en anden retning - det er det, du ser her," sagde Mads Eg Gensmann dengang til Jyllands-Posten.

Barnebarnet af den nu afdøde legendariske tæppekonge i Herning, Mads Eg Damgaard, var et år i lære på familiens virksomhed Egetæpper i Herning, men det var ikke noget for ham. Han tog i stedet en uddannelse på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, som han efterfølgende suppleredemed en mastergrad fra London Business School of Economics i år 2000. Han fik job i investeringsbanken Merill Lynch, hvor han skaffede investorerne sublime afkast - bl.a. på en god næse for at finde guldklumper på den schweiziske børs.

Men han blev træt af lønnen og endte med at starte sin egen hedgefond sammen med en af sine chefer, Edoardo Marcadente.