Bankerne bruger forskellige våben mod nulrenten

Bankernes investeringsforeninger har fonde med korte obligationer, men der ligger andet end korte obligationer i fondene. De lave renter tvinger bankerne til at bruge andre papirer og metoder til at holde tab fra døren.

Bankernes investeringsforeninger er tvunget til at tænke kreativt for at undgå tab i den nuværende nulrentesituation. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hele værktøjskassen er taget i brug for at dæmme op for tab i de investeringsforeninger, der investerer i korte obligationer.

Renten er nemlig blevet så lav, at det kniber med at overstige de omkostninger, der er forbundet med at købe et investeringsforeningsbevis.

Baggrunden er, at renteindtægten efter årevis med stigende obligationskurser og faldende renter stort set er væk.

Renten kan næsten ikke falde mere, hvilket dermed forhindrer yderligere kursstigninger, og derfor er muligheden for kursgevinst fremadrettet lille, og risikoen for kurstab er stor. Det har sat obligationsforvalterne på hårdt arbejde for at holde afkastet i plus.

Som modsvar har Nykredit dels gearet investeringer i korte obligationer med op til 51 procent, hvilket betyder, at investeringen er forøget med en halv gang ved hjælp af lån, dels kontaktet sine kunder og rådgivet dem til at nedbringe deres investering i de korte obligationer.

»Den lave rente har da givet anledning til hovedbrud, og vi er ved at skrue ned for obligationseksponeringen. Vi råder til at skære ti procent af obligationsblokken,« siger Sune Worm Mortensen, som er chef for rådgivning i Nykredit.

Han erkender, at korte obligationer isoleret set ikke giver noget i rente, men derimod risiko for kurstab.

»Men de skal nok mest ses som et anker og en forsikring i porteføljen,« siger han.

I Nordea arbejder forvalterne med at blande obligationer med længere løbetid ind i fondene med korte obligationer for at sikre et positivt afkast. Og hvis eksempelvis en realkreditobligation med stor sandsynlighed bliver konverteret inden for en kort periode, må den tælles med blandt korte obligationer. Og det er netop, hvad de fleste fonde med korte obligationer arbejder med.

»Men vi afbalancerer det, så den samlede risikoprofil bliver som på korte obligationer,« siger chef for Nordeas obligationsinvesteringer i Danmark Erling Skorstad.

Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra analysevirksomheden Morningstar er blandt de analytikere, der blandt andet holder øje med, om fondenes risikoprofil ændrer sig.

»De lange obligationer, som de køber, er ekstremt konverteringstruede og figurerer derfor med negativ varighed. Men hvis renten stiger, er konvertering ikke aktuel, og varigheden vil ændre sig. Det kan give sig udslag i et større kurstab end ellers,« siger han.

Sammen med gearing øger det både risikoen og kompleksiteten på fondene, påpeger han.

»Det er ikke et problem, hvis foreningen er åben om det. Så skal man som investor bare være opmærksom på det. Problemet er, hvis man ikke kan finde tilstrækkelig information om det, og hvis man eksempelvis kigger i Nykredits prospekt, synes jeg, at informationen er sparsom,« siger han.

Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver og administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg, advarer investorer mod at jagte højere afkast mod at påtage sig større risiko. Han anbefaler i stedet, at investorerne søger over i andre sikre alternativer.

»Jeg synes, at der er to – for at gøre det simpelt – muligheder i dag på markedet. Den ene mulighed er at ligge kontant med en større del og søge indlån med binding. Og den anden er at gå over i en variabelt forrentet dansk obligation. Den har godt nok en meget lav effektiv rente, men du får dog rente, og du kan agere lynhurtigt, hvis markedet ændrer sig. Det er to måder at få en risikofri rente på,« siger Kim Valentin.

Samtidig råder han til, at investorerne – især når renten er så lav, som den er i øjeblikket – i højere grad overvejer, om det kan betale de omkostninger, som investeringsforeningerne opkræver.

»Hvis du minimerer dine omkostninger med ét procentpoint om året, kan du nøjes med ét procentpoint mindre om året i rente. Derfor er omkostningsminimering ret effektivt i de her tider,« siger Kim Valentin.