Banker vil tjene milliarder på skattelettelser

Bankerne bliver de store vindere af regeringens nye skatteregler, påpeger skatteeksperten Christen Amby. Bankerne betalte i 2005 knap ti mia. kr. i selskabsskat. »Når bankerne betaler en meget høj skat og skatteprocenten lempes, er det klart, at de får glæde af det,« siger Finansrådets topchef, Jørgen A. Horwitz.

Bankerne og finanssektorens øvrige aktører kommer til at score milliarder af kroner på regeringens omfattende skatteindgreb, der kobler et generelt indgreb mod kapitalfonde med store rentefradrag sammen med en lettelse af selskabsskatten for erhvervsvirksomheder i al almindelighed.

Det mener af Danmarks førende skatteeksperter, cand. polit. og tidligere formand for Ligningsrådet, Christen Amby.

»Det bliver bankerne og hele den øvrige finansielle sektor, der først og fremmest vil få fordel af de nye skatteregler, fordi de opnår lavere selskabskat. Så bankerne, der jo betaler meget store beløb i skat, bliver de store vindere af det her. De vil spare milliardbeløb i skat,« fastslår den tidligere formand for Ligningsrådet, skatteeksperten Christen Amby.

Han peger på, at regeringen med sit lovforslag vil sænke selskabsskatten markant fra 28 til 22 procent.

»Bankerne betalte i 2005 i underkanten af ti milliarder kr. i selskabsskat. Når bankerne betaler en meget høj skat, og der kommer en lempelse af skatteprocenten, er det klart, at de får glæde af det,« siger Jørgen A. Horwitz, topchef og adm. direktør i bankernes fælles talerør og brancheforening, Finansrådet.

Flere fordele

Ud over lavere selskabsskat vil bankerne også nyde fordel på en anden front.

»Bankerne vil hverken blive ramt på rentedrag eller afskrivninger,« fastslår Christen Amby.

Og desuden vil bankerne, der driver leasingvirksomhed, som f.eks. Nordea via datterselskabet Nordea Leasing og Jyske Bank via datterselskabet Jysk Leasing, nyde stor fordel af de nye skatteregler. Store selskaber, som har haft store renteudgifter, vil fremover hellere lease end købe for lånte penge, mener skatteeksperten.

»Begrænses rentefradraget, vil det for en almindelig virksomhed kunne betale sig at lease f.eks. maskiner af bankens leasingselskab i stedet for at købe aktiverne og betale rente af det, da de får dårligere afskrivninger og ikke kan trække renterne fra,« siger Christen Amby.

Han kritiserer, at regeringens indgreb mod rentefradraget ikke bliver begrænset til et indgreb mod kapitalfonde, så et selskab ikke kan fåøget rentefradrag ved overtagelse af en kapitalfond.

Glad for lavere skat

Desuden kalder Amby regeringens-indgrebet for »noget makværk«, fordi den vil give lettelserne på selskabskatten fra 2007, mens opstramningerne i rentefradragsretten først kan træde i kraft fra næste år, da begrænsningerne ikke kan indføres med tilbagevirkende kraft.

»Vi får ikke noget hurtigt og effektivt rentefradrags-indgreb,« mener han.

I modsætning til Christen Amby finder professor, dr. jur.Erik Werlauff fra Aalborg Universitet regeringens nye skatteregler for meget velgennemtænkte. Han peger på, at især almindelige selskaber vil nye godt af markant lavere selskabsskat, som nemt vil kunne koste statskassen 8,5 milliarder kr. på kort sigt.

»Jeg tror ikke, at reglerne over for store og meget forgældede selskaber vil gå ud over andre. Gode og sunde investeringer vil fortsat komme til Danmark, men man kan ikke slippe for at betale skat ved at opbygge en enorm gæld,« siger Erik Werlauff.

Finansrådet hilser regeringens skatteudspil velkommen.

»Det er givet, at regeringen har fundet et indgreb (over for kapitalfondene, red.) nødvendigt. Overordnet set ser skatteudspillet meget fornuftigt ud. I en global konkurrence er det fornuftigt, at man får en lavere beskatning af selskaber og på andre områder,« siger direktør Jørgen A. Horwitz fra Finansrådet.