Ballade i ejerkredsen fælder H+H-aktionærer

Det er gift for en ejer, hvis den gentagne gange afviser bankens ønsker om strukturelle ændringer. I tilfældet med H+H ser det ud til at ende med, at aktionærerne taber som følge af uenighed i ejerkredsen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

”H+H-bestyrelsen gamblede og tabte”.

Sådan siger direktør for corporate finance-huset Advizer, Søren Nørbjerg, i en kommentar til det drama der p.t. udspiller sig om ejerskabet af gasbeton-producenten.

”Jeg skal understrege, at jeg naturligvis ikke kender detaljerne i forhold til udviklingen i H+H´s ejerkreds. Men set udefra ligner det en klassisk situation, at man som ejere ikke får løst nogle fundamentale problemer i tide, bl.a. p.g.a. uenighed blandt ejer-familierne, og til sidst ender det med, at man mister kontrollen over virksomheden,” siger Søren Nørbjerg.

Han har i mange år været deal-maker i forbindelse med hundredevis af danske virksomheds-overtagelser og fusioner, typisk transaktioner i en mindre skala end H+H.

Men han ser et klassisk mønster i H+H-sagen, nemlig at ejerne alt for længe desperat holder fast i deres selvstændighed i troen på, at den negative udvikling nok skal vende på et tidspunkt. Men ønsket om selvstændighed kan ende med at koste dem ejerskabet over virksomheden, som banken i sidste ende fastsætter prisen på.

”Når din bank kommer med en venlig – men bestemt – påmindelse om, at tiden er moden til at kigge på ejerskabet, så skal man lytte og tage det meget seriøst. Det er fuldt forståeligt, hvis man som ejer ønsker at bevare kontrollen med sin virksomhed, men hvis en negativ udvikling i økonomien ikke vender, så er man selv med til at grave grøfter i forholdet til banken. Og på et tidspunkt skal banken jo reagere og beskytte sit pant og så nytter det ikke noget, at være ked af, at banken tvinger en løsning igennem. Man har jo haft chancen for at gøre noget i tide,” siger Søren Nørbjerg.

Det er hans indtryk, at de fleste banker er rimelig forudseende og forsøger at tale med låntagere om, at de måske skal lave en kapitaltilførsel, sælge noget fra eller måske fusionere – INDEN det er for sent og en stor gæld er ved at føre til rentedøden.

”Det er logisk, at ejerne er tøvende over for at gå så drastisk til værks. Og typisk får de jo ikke en god pris for deres aktiver, hvilket er ærgerligt. Men vender udviklingen ikke, så tager banken over, og så er de sat helt uden for indflydelse,” siger den revisor-uddannede corporate finance-mand.

Ejerne klædt helt af
Han fortæller, at Advizer har et særligt team, der bliver sat ind i virksomheder, hvor sidste salgsdato nærmer sig.

”Vi kan rykke ud og forsøge at gennemføre et salg af en virksomhed på meget kort tid. Men det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, fordi de mulige købere lugter blod og meget hellere vil forhandle med et konkursbo,” siger Søren Nørbjerg.

”Hvis man venter for længe med at sætte en proces i gang, så viser erfaringen, at man måske nok undgår en konkurs, men ejerne bliver klædt helt af,” siger han.

”Vi vil helst ind i god tid og hjælpe til med at finde en løsning, så vi har en 3-4 måneder til at finde en nye ejer, rejse friske penge, fusionere eller måske sælge noget fra. Jo længere tid man venter, jo større er sandsynligheden for en dårlig løsning set med ejer-øjne,” siger Søren Nørbjerg.