Asien: Stigninger efter Wall Street-rekyl men Tokyo står udenfor

Stigninger efter Wall Street-rekyl men Tokyo står udenfor  / AFP PHOTO / 30209502A / Bryan R. Smith Fold sammen
Læs mere
Foto: BRYAN R. SMITH

De asiatiske aktiemarkeder er udsat for et rekyl oven på sidste uges tab, efter at Wall Street skød op i fredagens marked i kølvandet af svage amerikanske inflationsdata, der dæmpede udsigterne for en renteforhøjelse i Federal Reserve senere i år.

Det brede MSCI-aktieindeks for Asien-Stillehavsregionen uden for Japan stiger 0,7 pct., mens de japanske investorer må tage en øretæve på omkring 0,8 pct. primært som følge af en stærk yen.

Markedet i Tokyo får støtte af overraskende stærke data for den økonomiske vækst. Såvel BNP som de tilhørende forbrugs-, investerings- og inflationstal viste sig generelt at være langt bedre end forventet, hvilket lægger en dæmper på det nedadgående pres fra den stærke yen.

»Sammenlignet med hvordan Nikkei-futuren lukkede i Chicago fredag er markedet godt understøttet,« pointerer analytiker Hikaru Sato fra Daiwa Securities i Tokyo ifølge Reuters.

 

Nikkei 225-futurens lukkeniveau på Chicago Mercantile Exchange fredag antydede, at Nikkei ville falde kraftigt fra start på mandagens handel.

Nikkei 225-indekset og det bredere Topix-indeks faldet begge 0,8 pct.

På de kinesiske aktiemarkeder giver et svagt detailsalg og en skuffende industriproduktion anledning til forventning om færre stramninger end hidtil antaget.

Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og CSI 300-indekset øger 0,9 pct., mens Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong handles med en gevinst på 1,2 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,3-0,5 pct. mandag morgen.

 

TABEL

Indeks Udvikling (%)Nikkei 225-0,8Topix-0,8Hongkongs Hang Seng+1,2 China Shanghai Composite+0,4China CSI 300+0,9Taiwan Taiex-0,4Sydkoreas Kospi+0,7 Indiens BSE Sensexn/aSingapores STI-1,0 Sydney ASX 200+0,6

Indeksværdi klokken 05.30.