Asien: Negativ udvikling på Wall Street trækker hele regionen ned

De asiatiske aktiemarkeder følger i Wall Streets negative fodspor fredag morgen, hvor investorerne sender aktierne ned i en risikoavers handel.

Arkivfoto. De asiatiske aktiemarkeder følger i Wall Streets negative fodspor fredag morgen, hvor investorerne sender aktierne ned i en risikoavers handel. Fold sammen
Læs mere
Foto: BEAWIHARTA

De asiatiske aktiemarkeder følger i Wall Streets negative fodspor fredag morgen, hvor investorerne sender aktierne ned i en risikoavers handel.

Terrorangreb i hjertet af Barcelona forværrede den i forvejen negative stemning forårsaget af voksende bekymring over uro i Det Hvide Hus, hvor der sås tvivl om Donald Trumps evne til at gennemføre reformer, hvilket resulterede i det næststørste fald i S&P 500-indekset i år.

Der er anden gang på blot en uge, at de amerikanske aktier dykker kraftigt.

»Sidste torsdags udsalg er nu blevet fulgt af endnu et væsentligt kursdyk. Det kan ende med en mere typisk situation, hvor volatilitet skaber volatilitet, da det er nemmest at tage fortjenesten, og nervøse investorer er motiverede til at handle, i takt med at priserne begynder at svækkes,« siger analytiker Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Reuters.

Nikkei 225-indekset ligger med et minus på 0,9 pct., hvilket også gælder det bredere Topix-indeks.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er ligeledes negative. Shanghai Composite og CSI 300-indekset falder 0,2 pct., mens Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong handles med et dyk på 0,7 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger til gengæld med stigninger på 0,1-0,3 pct. fredag morgen.

Indeks Udvikling (%)Nikkei 225-0,9Topix-0,9Hongkongs Hang Seng-0,7 China Shanghai Composite-0,2China CSI 300-0,2Taiwan Taiex-0,5Sydkoreas Kospi-0,3 Indiens BSE Sensex-0,2Singapores STI-0,1 Sydney ASX 200-0,7

Indeksværdi klokken 05.40.