Asien: Generelt positive markedet uden for Japan

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle plusser uden for Japan, mens Tokyo-børsen presses ned af en let styrket yen.

Foto: Iris.
Læs mere
Fold sammen

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle plusser uden for Japan, mens Tokyo-børsen presses ned af en let styrket yen.

Mange investorer holder sig ude af markedet fredag, da kvartalsafslutningen står for døren, og for de japanske virksomheders vedkommende udgør udgangen af september afslutningen på første halvår af finansåret.

»Månedsskiftet har en indflydelse, og jeg tror ikke, at man skal tolke for meget på markedets bevægelser i dag«, siger salgschef Stefan Worrall fra Credit Suisse i Tokyo til Reuters.

De japanske investorer har fået præsenteret en lang række økonomiske nøgletalsdata af blandet karakter. En overraskende høj industriproduktion viser god gang i eksporten, mens et fortsat skuffende forbrug og lave inflationsdata peger på en indenlandsk økonomisk sneglefart.

»Det indenlandske fokus kan medføre en vis forsigtighed i slutningen af måneden og i slutningen af kvartalet«, vurderer Stefan Worrall.

Nikkei 225-indekset viger marginalt, mens det bredere Topix-indeks viser et minus på 0,1 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er mere optimistiske. Shanghai Composite stiger 0,3 pct., hvilket også er tilfældet for børsen i Hongkong, mens CSI 300-indekset øger 0,4 pct.,

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,4 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks stiger 0,7 pct., mens Singapores Strait Times-indeks falder 0,6 pct.

Sydneys ASX-indeks slutter dagen med en gevinst på 0,3 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med marginale udsving om nul fredag morgen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,0
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng +0,3
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,4
Taiwan Taiex +0,4
Sydkoreas Kospi +0,7
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI -0,6
Sydney ASX 200 +0,3

Indeksværdi klokken 06.30.