Asiatiske aktier: Positiv udvikling efter USA-plus og Kina-stimulans

Arkivfoto fra Beijing. Fold sammen
Læs mere
Foto: GREG BAKER

De asiatiske aktiemarkeder ligger med pæne kursstigninger onsdag morgen.

Markedsoptimismen stammer fra stærke Wall Street-regnskaber og håb om, at de øgede kinesiske offentlige udgifter vil øge væksten. Men handelsstridighederne er fortsat i fokus forud for et møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

- Stigninger i de amerikanske aktier samt Kinas stimulansplan giver støtte til aktierne. Regnskabssæsonen fortsætter, og indtjeningen vil være et centralt punkt for markederne, som også skal holde øje med udviklingen i handelsstriden, siger seniorøkonom Soichiro Monji fra Daiwa SB Investments til Reuters.

I Tokyo slår håbet om større afsætning til Kina igennem i især jern- og stålindustrien. Nikkei-indekset stiger 0,5 pct., og også det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,5 pct.

I Kina er der større tilbageholdenhed. Shanghai Composite stiger 0,1 pct., og CSI 300-indekset øger marginalt, mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et plus på 0,8 pct.

Blandt de øvrige markeder falder Taiwans Taiex-indeks 0,3 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks viger 0,3 pct., mens Singapores Strait Times-indeks øger 0,8 pct.

Sydneys ASX-indeks lukker med et tab på 0,3 pct.

Onsdag morgen ligger de amerikanske futures med kursfald på 0,1-0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,5
Topix +0,5
Hongkongs Hang Seng +0,8
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,0
Taiwan Taiex -0,3
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,8
Sydney ASX 200 -0,3

Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS