Asiatiske aktier: Blandet start på den nye uge

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet mandag, hvor Kinas bestræbelser på at stoppe kapitalflugt og dermed svækkelsen af yuan understøttede den bredere stemning i hele regionen, mens den amerikansk-kinesiske handelskonflikt lægger en dæmper på begejstringen.

Foto: MANAN VATSYAYANA. De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet mandag, hvor Kinas bestræbelser på at stoppe kapitalflugt og dermed svækkelsen af yuan understøttede den bredere stemning i hele regionen, mens den amerikansk-kinesiske handelskonflikt lægger en dæmper på begejstringen.
Læs mere
Fold sammen

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med et plus på 0,4 pct.

»Investorerne er forsigtige inden de japansk-amerikansk bilaterale samtaler i denne uge. Der er en mulighed for, at yen vil styrkes på handelstiltag,« siger analytiker Yutaka Miura fra Mizuho Securities i Tokyo til Reuters.

De japansk forhandlere vil forsøge at modvirke USA's pres på en bilateral frihandelsaftale (FTA) og en stigning i taksterne på autoeksporten.

Nikkei-indekset stiger 0,1 pct., mens Topix-indeks ligger med et minus på 0,2 pct.

Også i Kina er udviklingen uden ensartet retning. Shanghai Composite og CSI 300-indekset falder 0,8 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks stiger 0,7 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et minimalt plus, Sydkoreas Kospi-indeks stiger 0,3 pct., mens Singapores Strait Times-indeks øger 0,8 pct., og Sydneys ASX-indeks slutter dagens af med en gevinst på 0,5 pct.

Futures på de store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på 0,1-0,2 pct. fredag morgen.

Indeks Udvikling (%)

Nikkei 225 +0,1
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng +0,7
China Shanghai Composite -0,8
China CSI 300 -0,8
Taiwan Taiex 0,0
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,8
Sydney ASX 200 +0,5

Indeksværdi klokken 6.15.