APM/CEO: Oliepriserne skal stige - bureau

En stigning i oliepriserne, så de når op på 70-80 dollar pr. tønde, er nødvendigt for at forøge produktionen af råolie. Det sagde administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk Niels, Smedegaard Andersen, under et besøg i Singapore, skriver Reuters.

- De eksisterende oliefelter - den konventionelle olie - er ved at være udtømt. Der er brug for, at der bliver fundet nye oliekilder på store havdybder og i oliesand. Sådanne projekter kræver højere priser end 45-50 dollar pr. tønde, sagde Niels Smedegaard Andersen.

Derfor er niveauet på 70-80 pct. dollar pr. tønde nødvendigt for at udvide produktionen, forklarede han.

A.P. Møller - Mærsk producerer mere end en mio. tønder pr. dag af olie fra Nordsøen, Qatar, Algeriet og Kasakhstan.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )